Telebranchen har i snart tre år registreret alle former for net- og telekommunikation mellem danskerne.

Men nu åbner flere partier for, at kravet om registrering snart kan være fortid, skriver information.dk. Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, siger:

»Der er ingen tvivl om, at når vi skal revurdere loven, vil der fra Venstres side være en åbning i forhold til at se på, om vi nu griber det her rigtigt an, og om der er mulighed for, at vi kan gøre det anderledes«, siger han.

Messerschmidt: Skal tilpassses efter reelle behov
Ifølge Michael Aastrup Jensen har Venstre på intet tidspunkt været begejstret for kravet om registrering.

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, mener også, der er grund til at evaluere loven om registrering og tilpasse den efter det reelle behov.

Tal fra Justitsministeriet viser, at teleselskaberne alene i 2008 registrerede, hvad der svarer til 82.000 oplysninger per dansker. Samme år benyttede politiet sig af informationer fra teleskaberne i 134 tilfælde.

Ifølge Morten Messerschmidt giver de tal grund til eftertanke.

»Det er relevant, at vi nu ser på de 134 sager og vurderer, om der er grundlag for at fastholde lagringen af informationer«, siger han.

S og K bakker op om nuværende lovgivning
I øjeblikket gemmer teleselskaberne informationerne i et år.

LÆS ARTIKELAmnesty om terrorpakken: Prøv igen, Folketing

Det sker selv om, EU kun kræver, at informationerne skal lagres i et halvt år.

Ifølge SF’s retsordfører Anne Baastrup blev lovgivningen indført udelukkende, fordi regeringen skulle vise effektivitet og handlekraft. SF stemte hverken for terrorpakke I eller II, og i dag er Anne Baastrup fortsat skeptisk.

»Min bekymring er, at efterretningstjenesterne får svært ved at sortere i alle de oplysninger, de får«, siger hun til information.dk.

Til gengæld bakker både Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti op om den nuværende lovgivning.