Annonce
Annonce
Politik 31. jul. 2010 KL. 08.44 opdateret 4. aug. 2010 KL. 12.43

Skat kan kortlægge Kinnocks færden

Spørgsmålet om, hvor mange dage Helle Thorning-Schmidts mand har opholdt sig i Danmark, lader sig opklare gennem kreditkort og passagerlister.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Skattemyndighederne har pæne chancer for at opklare mysteriet om, hvor mange dage Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, reelt har opholdt sig i Danmark. Når det gælder mistanker om skatteunddragelse, er det nemlig muligt for Skat at få adgang til alt fra kreditkorttransaktioner til oplysninger fra flyselskaber.

»Det har vi tidligere gjort i sager, hvor det drejer sig om at afdække personers tilstedeværelse i landet. Når nogen hæver på sit kreditkort, kan vi på klokkeslæt og dato få oplyst, hvor i landet det finder sted. I nogle tilfælde er der også muligheder for at få flyselskaber til at udlevere passagerlister«, siger Ole Bønnelykke.

LÆS ARTIKELDa formanden kom hjem og sagde undskyld til Danmark

FAKTA

Skattereglerne Ifølge loven har man pligt til at betale indkomstskat, hvis man »har bopæl her i landet« eller »opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder«. Enhver, der er skattepligtig i Danmark, skal hvert år selvangive sin indkomst til myndighederne. Hvis nogen forsætligt unddrager det offentlige skat eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sine skatteforhold, kan det straffes med bøde eller fængsel op til halvandet år. Er handlingen udtryk for grov uagtsomhed, er straffen bøde.

Han er afdelingsleder i Skats gruppe for økonomisk kriminalitet, men kan ikke udtale sig om den konkrete sag mod Stephen Kinnock, der nu er genstand for en undersøgelse i både politiet og hos Skat.

Her bliver det store spørgsmål, om Helle Thorning-Schmidts britiske mand har boet så meget i Danmark, at han burde have betalt skat, selv om han til hverdag er direktør i World Economic Forum i Schweiz. Tidligere har han i en årrække arbejdet i udlandet for den britiske kultur- og uddannelsesorganisation British Council.

Kinnock har været skattepligtig
En mailkorrespondance mellem Justitsministeriet og Socialdemokraternes partiformand tyder på, at Stephen Kinnock siden 2004 har tilbragt alle weekender hos familien på Østerbro. Hvis det er tilfældet, har han været skattepligtig, fordi det tæller som fire dage, vurderer flere skatteeksperter.

Helle Thorning-Schmidt, der i går afbrød sin ferie i udlandet for at tage hånd om affæren, beklager nu, at hun har »sjusket« med oplysningerne til Justitsministeriet, og at hendes mand sidste år kun opholdt sig 33 weekender i Danmark. Men partiformanden understreger, at hun ikke har villet »snyde nogen« eller opnå en »økonomisk gevinst«.

Ifølge reglerne er en person skattepligtig, hvis vedkommende har bopæl i Danmark eller opholder sig seks måneder i landet. Men også tilknytningen og de såkaldte livsinteresser er af afgørende betydning for spørgsmålet, om Stephen Kinnock har skullet svare skat i både Danmark og Schweiz, oplyser den tidligere formand for Ligningsrådet professor i skatteret Niels Winther-Sørensen:

LÆS ARTIKELBaglandet: Vi accepterer Thornings undskyldning

»Normalt vil skattemyndighederne se på, hvad der er centrum for personens livsinteresser. Hvis en mand har sin kone og hjemmeboende børn her i landet, vil det som regel veje tungest. Man kan ikke klare frisag ved at sige, at det er konen, der ejer huset«, siger han.

Tidligere på året idømte Københavns Byret den professionelle golfspiller Søren Hansen en bøde på otte millioner kroner, fordi han har opholdt sig for længe i Danmark, men officielt boede og betalte skat i det lukrative Monaco. Han blev dog ’kun’ dømt for grov uagtsomhed, så det kan også være strafbart ikke at sætte sig ordentligt ind i reglerne.

Flere år tilbage i tiden
Af dommen fremgår det, at golfspilleren mellem 2002 og 2006 var på besøg herhjemme mellem 140 og 160 dage om året. Sagen viser, at det ikke nødvendigvis er sådan, at man kan undlade at betale skat i Danmark, så længe man blot opholder sig mindre end 180 dage i landet.

Efter at sagen om Helle Thorning-Schmidts mand kom frem for nogle uger siden, besluttede familien, at Stephen Kinnock nu vil svare dansk skat og selvangive sin indkomst. Han skal i den forbindelse have indbetalt 250.000 kroner for 2009, hvorved skattemyndighederne dårligt kan komme efter ham for det år.

LÆS ARTIKELHjemvendt Thorning: Jeg har ikke gjort noget for at snyde

Men Skat har også bedt Stephen Kinnock redegøre for sine indkomstforhold for tre år tilbage i tiden. Dermed kommer undersøgelsen også til at dreje sig om hans skattemæssige tilknytning til Danmark, mens han arbejdede for British Council i blandt andet Rusland. Dengang betalte Stephen Kinnock skat i England, der ligesom Schweiz har en betydeligt lavere skat end den danske.

Helle Thorning-Schmidt har tidligere forklaret, at hendes mand var »udsendt diplomat for Storbritannien«, og selv »hvis han tiggede og bad om lov til at betale indkomstskat i Danmark, ville det ikke kunne lade sig gøre i hans tilfælde«. Men spørgsmålet er imidlertid, om familien har været opmærksom på, at der også skal svares skat af andre indtægter end indkomsten.

LÆS ARTIKEL SF: Thorning er stadig den bedste statsministerkandidat

I gårsdagens medievirvar var det ikke muligt at få Helle Thorning-Schmidts kommentar til forhold, der går længere tid tilbage end 2009. Men hun erklærede sig parat til at fremlægge flybilletter og anden dokumentation, som myndighederne måtte efterspørge.

Ifølge afdelingsleder i Skat Ole Bønnelykke er der ingen klare regler om, at udenlandske statsborger med ophold i Danmark skal kontakte skattemyndighederne: »Men hvis man er i tvivl eller har et problem, er det altid fornuftigt at henvende sig«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Uddannelse
13. feb. KL. 09.24

Rektorer: Studerende kan bare læse pensum igen

Rektorer afviser studerendes ønske om mere tid med underviserne.

Film
13. feb. KL. 08.38
Stjernerække. Uma Thurman er på rollelisten i filmen 'Fragments', hvor hun sammen med en række andre kvindelige stjerner portrætterer Marilyn Monroe. - Foto: JIM COOPER/AP

Stjerner vækker Marilyn til live i ny film

50-året for det amerikanske ikons død markeres med ny dokumentarfilm, hvori kendte kvinder skal læse op af skrifter om Monroe.

Danmark
12. feb. KL. 22.50

800.000 danskere er på overførselsindkomst

Der blev gjort for lidt under opsvinget i 2004 til 2008 for at hjælpe folk i gang, vurderer fagfolk.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe