Hos både Dansk Industri (DI) og Verdensnaturfonden (WWF) er der glæde over det energiforlig, som et bredt flertal i Folketinget netop har indgået.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har stået i spidsen for forhandlingerne og har »bestået sin svendeprøve«, mener John Nordbo, der leder klimaprogrammet hos WWF.

»På det overordnede plan er jeg rigtig glad. Ambitionerne sætter Danmark på verdenskortet«, siger han.

LÆS MERETilfreds energiminister: Vi måtte give os

John Nordbo hæfter sig især ved, at havldelen af landets elforsyning skal komme fra vindenergi i 2020.

Og det samme gør Storbritanniens pendant til Danmarks Radio, BBC, der i går ringede til John Nordbo, fortæller han.

»De planlægger at tage til Danmark for at lave et indslag om den nye energiaftale«, siger han og fortsætter:

»Det er tilsyneladende målet om vindenergi, der tiltrækker deres opmærksomhed, og de finder det bemærkelsesværdigt, at Venstre og de konservative bakker op om aftalen, fordi de to borgerlige partier dermed fremstår mere grønne end deres eget Labour (de britiske socialdemokrater, red.)«.

Siger OK for indrømmelser
I løbet af forhandlingerne har Venstre og de konservative presset regeringen til at give efter på flere punkter, og det gælder ikke mindst den pris, som virksomheder og private må betale i form af øgede afgifter.

Således er den samlede pris faldet fra 5,6 milliarder kroner til cirka 3,5 milliarder kroner, oplyser ministeren.

Alligevel mener John Nordbo, at aftalen i sin helhed opretholder et højt ambitionsniveau for en grønnere energipolitik.

»Det kan være en sund øvelse at se, om man kan gøre tingene billigere, og der er nogle effektiviseringer at hente«, siger han.

DI: Meget, meget positivt
Ifølge Dansk Industri sender den nye energiaftale en ekstra regning på 400 millioner kroner ekstra til erhvervslivet i 2020. Alligevel forholder vicedirektør Tine Roed fra DI sig »meget positiv« til aftalen.

De 400 millioner kroner er nemlig markant mindre end de 600 millioner kroner, som regeringen spillede ud med, da forhandlingerne begyndte i novemner, oplyser hun.

»Der er tale om cirka en halvering af udgifterne til erhvervslivet. Vi har verdens højeste energiafgifter, og hvis vi skal klare os og sikre vækst og arbejdspladser, så skulle den udgift ned, og det er der blevet lyttet til«, siger hun.

LÆS MEREGlad opposition: Det er en god aftale

Vicedirektøren hæfter sig også ved, at der er tale om et bredt forlig mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance, hvilket betyder, at aftalen består - også selv om Venstre genvinder magten til næste folketingsvalg.

»Virksomhederne skal have vished omkring de investeringer, de foretager, og så kan der ikke være usikkerhed om aftalen efter et valg«, siger Tine Roed.

FACEBOOKBliv ven med Politiken