Efter seks års tovtrækkeri glæder justitsminister Lene Espersen (K) sig over, at EU's første racismelov endelig ser ud til at være faldet på plads.

Unionens fælles lov mod racisme og fremmedhad får ingen betydning for den danske straffelov, fordi vi allerede har racismeparagraffen. Men hun finder det væsentligt, at EU-landene står sammen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

»At vi er enige om en platform for, hvad der som minimum kan gøres strafbart, er et vigtigt signal at sende til den europæiske befolkning. Det er vigtigt af hensyn til fremtiden at fortælle, at racisme og fremmedhad er noget, det europæiske samarbejde ser med stor alvor på og prioriterer højt«, siger Lene Espersen til politiken.dk.

Besvær med landenes opgør med fortiden
Sagen har været trukket i langdrag på grund af emnets følsomhed. Flere lande har arbejdet for at inddrage deres eget opgør med fortiden i den fælles racismelov.

Således har det tyske formandskab ikke lagt skjul på, at det gerne så sine egne totalforbud mod hagekors og holocaustbenægtelse udbredt til alle medlemslande.

Og hele aftalen så ud til at gå fuldstændig i stykker torsdag, da Litauen og Letland insisterede på også at kriminalisere ytringer, som fornægter overgreb begået af det stalinistiske regime.

Det endte dog med, at netop balterne og det tyske formandskab blev enige om et kompromis, hvor Ministerrådet i en ganske uforpligtende tillægserklæring »beklager forbrydelser begået af totalitære regimer«.

Giver ikke køb på ytringsfriheden
Lovgivningen er udformet på en sådan måde, at landene har pligt til at gøre det strafbart at »forsvare, benægte eller bagatellisere folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser eller holocaust ...«

Men på baggrund af bl.a. pres fra Storbritannien og Danmark er der blevet indføjet en undtagelse, som ikke begrænser borgernes ytringsfrihed.

Landene har nemlig kun pligt til at indføre ovenstående ordlyd i tilfælde af, at handlingerne er »truende, forhånende eller nedværdigende«. Præcis denne ordlyd eksisterer allerede i den danske racismeparagraf, og derfor vil den nye EU-lov ikke ændre et komma i straffeloven.

»Det har været helt afgørende for os, at vi holder os til den formulering, vi i dag har i racismeparagraffen. Holocaustbenægtelse kan kun i ekstreme former være strafbart i Danmark, og det har vi ønsket at begrænse os til. Det sker jo ud fra vores betragtning om, at man bedre bekæmper ekstreme holdninger med dialog og diskussion end med fængselsstraf«, siger den danske justitsminister.

Fængselsstraf på mellem et og tre år
EU's første lov mod racisme og fremmedhad forventes at påvirke strafferetten i særligt nogle af EU's nye medlemslande, som i dag ikke har en racismeparagraf i stil med den danske.

EU-reglerne kriminaliserer »offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod personer eller en gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprindelse«.

Medlemsstaterne forpligter sig til at opsætte en strafferamme for disse overtrædelser på mellem et og tre år.