Det havde været et godt møde mellem to, der står sammen i europapolitikken.

Det var i store træk statsminister Anders Fogh Rasmussens beskrivelse af hans korte samtale med premierminister Gordon Brown i Downing Street. De havde været »helt enige«, selv om de ikke var gået så vidt som at aftale et fælles udspil på EU-topmødet i næste uge.

Noget af det, de to regeringsledere er helt enige om, er at undgå at anmode deres vælgere om at tage stilling til den EU-traktat, der er til forhandling med »endnu nogle udeståender«, og som skal træde i stedet for den forfatning, der blev afvist i Frankrig og Holland i 2005.

Cameron: Et eklatant løftebrud
Begge er under pres fra deres respektive oppositionspartier for at udskrive en folkeafstemning om traktaten – ikke på et juridisk, men på et politisk grundlag. Ni punkter i det oprindelige traktatudkast, der ville betyde afgivelse af dansk suverænitet, er fjernet af det tyske EU-formandskab, hvilket er Foghs begrundelse for at afvise at lade vælgerne tage stilling.

Gordon Brown er i samme situation: Så sent som i onsdagens spørgetid i Underhuset fastholdt han, at alle Storbritanniens ’røde linjer’ er imødekommet under de forudgående forhandlinger, og at den konservative opposition derfor ikke har noget at komme efter med sit krav om folkeafstemning.

Den konservative leder, David Cameron, kaldte Browns beslutning for »et eklatant løftebrud« – det var med i Labours valgmanifest i 2005, at der skulle være folkeafstemning – og kaldte Browns politik for »totalt tab af moralsk autoritet« i denne den første konfrontation mellem de to i parlamentssalen efter Browns tiltræden som regeringschef.

Fogh enig med sin britiske kollega
I Danmark er Dansk Folkeparti, Ny Alliance, SF og Enhedslisten enige om at kræve folkeafstemning. De radikale er enige med Anders Fogh Rasmussen, og Socialdemokraterne har ikke taget endelig stilling. Det er i hvert fald tolkningen af Helle Thorning-Schmidts udmelding om, at traktaten er et politisk anliggende.

Men den danske statsminister fastholdt, at en folkeafstemning kun er nødvendig, hvis traktaten indebærer suverænitetsafgivelse. Og han var helt enig med sin britiske kollega i, at det traktatforslag, der foreligger nu, »er væsentlig anderledes end forfatningstraktaten«, som han udtrykte det på et stående pressemøde med danske journalister, før hans kortege kørte tilbage til lufthavnen.

Foreholdt, at en tværpolitisk britisk parlamentarikergruppe har konkluderet, at traktatudkastet »i al væsentlighed« har samme indhold som den afviste forfatning, svarede han: »Jeg fastholder, at der er forskel, og det er det hollandske statsforfatningsudvalg enigt i. Det er jo den diskussion, der foregår, og det ligger også helt klart, at der ikke overføres suverænitet. Det læser jeg som en forskel, der også bør tages ind«.

Døren på klem?
Fogh ville dog ikke helt udelukke muligheden af en folkeafstemning i den sidste ende. »Nu kigger vi på det, der er stadig nogle udeståender, og Justitsministeriet skal udarbejde en såkaldt paragraf 20-redegørelse (der beskriver de juridiske problemstillinger omkring suverænitetsafgivelse, red.). Først derefter tager vi endeligt stilling, formentlig omkring nytår«.

Har du overvejet at lade en uafhængig juridisk instans udarbejde en sådan paragraf 20-redegørelse?

»Nej, det gør Justitsministeriet, og jeg har aldrig hørt om, at nogen har stillet spørgsmål ved det«.

Men vil du medgive, at der er politik i denne sag, sådan som Helle Thorning har meldt ud?

»Der er jura og politik. Det politiske er, at traktaten nu er væsensforskellig fra forfatningstraktaten. Og I kan spørge på mange forskellige måder, men I vil få det samme svar: Situationen er helt uændret«.

De to ledere havde dog ikke kun talt om EU. Afghanistan, Irak, Afrika, klima og miljø havde også været oppe at vende i de ca. 40 minutter, der var afsat.