Annonce
Annonce
Politik 27. okt. 2007 KL. 12.00 opdateret 27. okt. 2007 KL. 14.20

Meningsmåling: Ny Alliance stormer ind i Folketinget

Vælgerne strømmer til Ny Alliance og partiets kendte ansigter. Ifølge en ny meningsmåling får partiet 11 pladser i Folketinget.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Meningsmålingen

Ifølge en meningsmåling foretaget af Politiken og Synovate Vilstrup ville vælgernes dom se således ud, hvis der var valg i dag. Der angives først antal mandater og herefter, i parentes, procent af stemmerne:

A. Socialdemokratiet: 47 (26,6)
B. Radikale Venstre: 10 (5,6)
C. Konservative Folkeparti: 15 (8,5)
F. SF: 18 (10,0)
K. Kristendemokraterne: 0 (1,5)
O. Dansk Folkeparti: 19 (10,9)
V. Venstre: 50 (28.1)
Ø. Enhedslisten: 5 (2,7)
Y. Ny Alliance: 11 (6,1)

Se denne meningsmåling og sammenlign med tidligere målinger på meningsmåleren på politiken.dk.

Hele 11 af Folketingets stole vil være besat af Ny Alliances kandidater efter det kommende valg. Det viser en ny meningsmåling Vilstrup har foretaget for Politiken.

Målingen er den første, der præsenterer vælgernes dom over partierne, efter Ny Alliance i går offentliggjorde sin kandidatliste, der tæller en lang række kendte ansigter.

Og det ser ud til, at vælgerne tager godt imod Malou Aamund, Jørgen Poulsen og de øvrige kandidater.

Kendis-effekten slår igennem
»Det er en interessant ny tendens, at Ny Alliance står så godt«, siger valgforskeren Søren Risbjerg Thomsen.

»Alle har jo spekuleret på, hvad det betød med den stjerneparade, de præsenterede i går. Men det ser ud til, at Ny Alliance tiltrækker vælgere fra Venstre og Socialdemokratiet«, siger han.

Ny Alliance appellerer især til de vælgere, der ikke har et fast og trofast tilhørsforhold til et parti.

»Det er folk, som ikke tænker så ideologisk, der går til Ny Alliance. Politik betyder ikke så meget for denne type vælgere, men til gengæld er de ikke så trofaste over for det parti, de stemmer på. De kan hurtigt skifte igen«, advarer Risbjerg Thomsen.

Andre partier vil teste Ny Alliance
Også i en frisk meningsmåling fra Catinet står Ny Alliance til et godt valg. Ifølge målingen, der er foretaget for Ritzau, får Ny Alliance hele 14 mandater i Folketinget.

Meningsmålingerne bygger på telefoninterviews foretaget fredag, men også i de foregående dage.

Derfor kan Ny Alliances fremgang slå endnu kraftigere igennem i de kommende dages målinger, der vil bygge på flere interviews, der er indsamlet i dagene efter, Ny Alliance offentliggjorde navnene deres kandidater, vurderer Søren Risbjerg Thomsen.

Til gengæld skal partiet formentlig kæmpe hårdt for at holde fast på vælgerne helt frem til valgdatoen 13. november.

»Der kan ske meget i løbet af valget. Ny Alliances folk kan hurtigt komme til at udtale sig imod partiets politik, og der er ingen tvivl om, at de andre partier vil kaste sig over dem i den kommende tid for at finde sprækker i partiets politik«, siger valgforskeren.

Ny Alliance er tungen på vægtskålen
Ifølge meningsmålingen står den borgerlige blok lidt stærkere end centrum-venstreblokken.

Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti står samlet set til at få 84 mandater, mens Socialdemokratiet, de radikale, Enhedslisten og SF står til 80.

Dermed fastholder Ny Alliance sin position, som også har vist sig i de seneste dages målinger, som tungen på vægtskålen, der kan afgøre, om landets nye statsminister skal være Anders Fogh Rasmussen (V) eller Helle Thorning-Schmidt (S).

Dansk Folkeparti mister opbakning
Både Venstre og de konservative står til at gå en smule tilbage i forhold til sidste valg, og Dansk Folkeparti mister ifølge målingen fem mandater.

»Partiet står ikke længere så stærkt med sin skepsis for indvandrere og integration«, vurderer Søren Risbjerg Thomsen.

»Danskerne ser ikke længere indvandrerne som så stor en trussel på grund af den lave beskæftigelse«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Livsstil
11. feb. KL. 20.51
Koldt gys. Egon og Konny Nystrup regner ikke med at efterlade en arv til børnene, men til gengæld har de inviteret børn og børnebørn til USA i år. - Foto: MARTIN BUBANDT

»Måske er vi her ikke i morgen«

Konny og Egons livsfilosofi er, at pengene skal bruges, mens de lever og har det godt.

Internationalt
11. feb. KL. 17.35
Foto: JENS MEYER/AP

Over 550 er bukket under for europæisk kulde

Kulden over Europa har kostet mere end 550 mennesker livet. I Italien har sneen lukket Colosseum.

Sundhed & Motion
11. feb. KL. 19.19
Hjælp. Stadig flere par og enlige får hjælp til at blive befrugtet. - Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Hvert tolvte barn kommer til verden uden sex

Der fødes flere tvillinger i takt med, at flere danskere får kunstig befrugtning.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe