Annonce
Annonce
Politik 27. okt. 2007 KL. 20.16

De radikale strides om udlændingepolitikken

Kursskiftet i den radikale udlændingepolitik skaber splid i partiets folketingsgruppe. Tidligere udlændingeordfører mener, at strategien er fejlagtig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Margrethe Vestagers forsøg på at lægge udlændingepolitikken død sammen med Socialdemokraterne, møder modstand i hendes egen folketingsgruppe.

Som Politiken har skrevet, har Det Radikale Venstre foretaget et historisk kursskifte i udlændingepolitikken, idet partiet har accepteret at sidde med i en SR-regering, hvor både 24-års reglen og de stramme tilknytningsregler for at komme til Danmark består – også selv om partiet er imod de to regler.

Men blot et døgn efter R-ledelsen lancerede den nye strategi, bliver den skudt ned af partifæller på Christiansborg.

»For mig er tilknytningskravet virkelig hjerteblod«, siger folketingsmedlem Charlotte Fischer: »Derfor er det vigtigt, at vi går ud og fortæller vælgerne, at det her er altså noget, vi vil gå ud og slås for. Vi skal ikke forhandle med Socialdemokraterne i valgkampen. Vi peger på Helle Thorning-Schmidt, men det er klart, at vi ikke entydigt opgiver at ændre familiesammenføringsreglerne«.

Er i alvorlig tvivl
Socialdemokraterne har allerede gjort det klart, at partiet under ingen omstændigheder vil afskaffe eller ændre 24-års reglen, eller tilknytningskravet i forbindelse med et regeringssamarbejde med de radikale. Det får Charlotte Fischer til at tvivle på, om hun overhovedet kan sidde med i en sådan regering efter et valg.

»Jeg er alvorlig i tvivl, om jeg kan sidde med i en regering, som accepterer tilknytningskravet. Det er en meget stor mundfuld for mig det her«, siger hun.

Ammitzbøll: Vi skal stå fast

Ud over at rydde en af de helt centrale problemer for et regeringssamarbejde mellem S og R af vejen, var formålet med kursskiftet i udlændingepolitikken at afmontere et af regeringens vigtigste kort i valgkampen, som går ud på at udstille SR-uenigheden på udlændingeområdet.

Alligevel mener folketingsgruppens forhenværende udlændingeordfører Simon Emil Ammitzbøll, at R-ledelsen har begået en fejl ved at forhandle med Socialdemokraterne under valgkampen.

»Vi skal stå fast på, at vi vil have nogle andre regler på familiesammenføringsområdet. Og skal der laves kompromiser på det her område, så skal de laves efter valg«, siger han.

»Der er mange mennesker, der regner med os. Vi er det sidste bolværk i kampen for at lave udlændingepolitikken om. Det er farligt, hvis man udvisker forskellene mellem R og S inden et valg«, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Stampe: Ledelsen skyder sig selv i foden

Samme kritik lyder der fra en tredje radikal profil. Den tidligere formand for Radikal Ungdom Zenia Stampe, som med stor sandsynlighed bliver valgt ind i Folketinget i Østjylland, mener, at R-ledelsen har skudt sig selv i foden med sit kursskifte.

»Vores ledelse skulle kæmpe for at ændre udlændingepolitikken i stedet for at lægge sig fladt ned på maven og stryge Socialdemokraterne med hårene«, siger hun.

»Vi skal kæmpe med det yderste af vores negle for at fortælle vælgerne, at vi vil en ny udlændingepolitik. Det er det, der betyder allermest for os, og derfor mener jeg, at det er dumt at gå ud og så tvivl om det budskab allerede nu«, fastslår Zenia Stampe. Hun mener, at de radikale burde gå til valg med et klart krav til Socialdemokraterne om, at reglerne på familiesammenføringsreglerne skal ændres.

»Det er vores vigtigste eksistensberettigelse det her. Det er derfor, at man skal sætte krydset ved os. Jeg anser det for fuldstændigt urealistisk, at der ikke kommer ændringer på de her to områder – uanset, hvad Socialdemokraterne siger. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at det er meget svært for Det Radikale Venstre at forestille sig at sidde med i en regering, der bare fortsætter med Anders Fogh Rasmussens udlændingepolitik«, fastslår Zenia Stampe.

Ingen ændring på vej
Den hårde kritik får dog ikke næstformand i den radikale folketingsgruppe, Morten Østergaard, til at ændre partiets udlændingestrategi. Han står last og brast med Margrethe Vestager, som i går slog fast, at gamle regler ikke skal stå i vejen for regeringsdannelse – heller ikke 24-års reglen og tilknytningskravet.

Han ærgrer sig derimod over, at han ikke har haft lejlighed til at drøfte kursskiftet med kritikerne i partiet.

»Så tror jeg, at det ville have stået klart for dem, at vi ikke har opgivet nogle mærkesager«, siger han.

Også ballade i SF

Også i SF har sagen givet anledning til ballade. Alligevel lagde SF’s ledelse sig i går fast på, at 24-års reglen ikke skal være nogen hindring for, at SF kan sidde med i en regering. Allerede sidste år kom SF Socialdemokraterne gevaldigt i møde, da formand Villy Søvndal indgik en aftale med Helle Thorning-Schmidt (S) om fælles fodslag på blandt andet udlændinge- og skattepolitikken.

SF har kun et ultimativt krav, og det er, at VKO-flertallet skal væk, har det lydt fra Søvndal lige siden. Den pragmatiske kurs hænger sammen med ledelsens erklærede mål om at få ministerposter efter næste valg. Partiet er dog stadig imod 24-års reglen og kræver ligesom R en undersøgelse af, om den virker imod tvangsægteskaber. Enhedslisten mener derimod som det eneste parti på venstrefløjen, at familiesammenføringsreglerne er alt for alvorlige til, at man bare accepterer det af taktiske grunde.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
12. feb. KL. 14.47

Uheldigt sammenfald tog strømmen i København

Et større strømsvigt ramte tidligere i dag store dele af det centrale København.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Musik
12. feb. KL. 11.15
Whitney Houston vil blive hyldet ved aftenens Grammy-uddeling i Staples Center i Los Angeles. - Foto: Matt Sayles/AP

Whitney bliver hyldet ved aftenens Grammy-uddeling

Whitney Houston skulle have optrådt ved gårsdagens Grammy-optakt.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

ibyen anbefaler

restaurant & cafe