Det passer ikke, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og andre europæiske ledere påstår, at EU’s nye Lissabon-traktat er væsentligt forskellig fra unionens folkeligt forkastede forfatning.

Den anklage kommer nu fra en af hovedarkitekterne bag forfatningen: Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d’Estaing.

»I Lissabon-traktaten, der er blevet til alene med udgangspunkt i forfatningstraktaten, er værktøjerne fuldstændig de samme. Det eneste, der er anderledes, er, hvordan værktøjskassen er ordnet«, skriver Giscard i et åbent brev til Politiken og en række andre europæiske aviser.

Ændret traktat i Lissabon
Den gamle franske statsmand var formand for Det Europæiske Konvent, der med deltagelse af nationale parlamentarikere fra EU-landene udarbejdede den oprindelige forfatningstraktat i 2002-2003.

Da forfatningen to år senere blev skudt ned ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland, udløste det krise i EU. Problemet blev først løst, da Fogh sammen med de andre ledere vedtog en ny og ændret traktat på et topmøde i Lissabon i sidste uge. Den nye traktat omtales som reformtraktaten eller Lissabon-traktaten.

Både Danmark og Storbritannien havde planlagt at spørge folket om den oprindelige forfatning. Nu lægger både Fogh og Gordon Brown op til, at det ikke bliver nødvendigt, fordi den nye traktat er noget helt andet.

»Forfatningstraktaten er væk. Den blev forkastet af vælgerne i Frankrig og Holland. Derfor står vi nu med en ny traktat – reformtraktaten. Reformtraktaten er forskellig fra forfatningstraktaten«, skrev Fogh på sin blog i forbindelse med Lissabon-topmødet.

Substansen i reformerne er bibeholdt
Men ifølge Valéry Giscard d’Estaing kan alle EU-forfatningens grundlæggende reformer »genfindes i deres helhed i Lissabon-traktaten, blot i en anden rækkefølge og fordelt ud på tidligere traktater«.

Giscard erkender, at symboler som ordet ’forfatning’, EU-flag og europæisk hymne er fjernet fra traktaten – og at det er »et stærkt signal om, at man har skruet ned for Europas politiske ambitioner«.

Men hans pointe er, at hele substansen i reformerne er bibeholdt. De er bare formuleret som knudrede ændringer til gamle traktater i stedet for en klar ny tekst, der samler det hele.

Det gælder f.eks. indførelsen af en EU-præsident, en slags europæisk udenrigsminister, afgivelsen af en fast kommissær fra hvert land, nye afstemningsregler i ministerrådet, en styrkelse af Europaparlamentets magt – samt afskaffelse af vetoretten i det retslige samarbejde og andre områder.

»Hvis vi letter på låget og ser på indholdet (i den nye Lissabon-traktat, red.), ja, så er værktøjerne til stede. De selv samme værktøjer, Det Europæiske Konvent så omhyggeligt havde udviklet«, skriver Giscard. Derefter slår han fast, at hele manøvren er gennemført med det hovedformål at undgå borgernes dom:

»Hvad er så meningen med denne raffinerede manøvre? Først og fremmest at slippe for at skulle afholde folkeafstemninger«, skriver han.

DF: Det kan vel næppe siges klarere
I Dansk Folkeparti er Morten Messerschmidt ikke i tvivl om, hvad den melding bør betyde:

»Man kan vel ikke sige det klarere, og man kan næppe få det fra en person, der bedre ved, hvad det drejer sig om. For det var Giscard d’Estaing, der var arkitekten bag forfatningen. Og derfor synes jeg, at man må betragte det som værende fuldstændig udemokratisk, hvis Helle Thorning-Schmidt (S) og Anders Fogh Rasmussen står fast på, at de ikke vil have en folkeafstemning«, siger han.

S har ikke taget stilling
Hos Socialdemokraterne har man ikke afgjort, om man går ind for en folkeafstemning eller ej, og vil heller ikke tage stilling før efter valget. Uanset hvad Valéry Giscard d’Estaing mener.

»Vi kan simpelthen ikke nå at sætte os ned midt i en valgkamp og afholde høringer og diskutere det her. Og vi vil ikke konkludere, før vi har været gennem de her meget grundige høringer. Der kommer mange spændende indlæg, som siger hver deres, og det vil vi altså have lov til at gå i detaljen med«, siger partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.

I Venstre er EU-ordfører Charlotte Antonsen helt enig. Hun mener ikke, at der er suverænitetsafgivelse i den nye traktat, og derfor er hun ikke sikker på, at den skal til folkeafstemning: »Men vi er nødt til at have den juridiske traktattekst, før vi kan tage stilling. Det er jo i detaljen, hunden ligger begravet«.

Læs brevet i sin helhed