I 2005 fik S, K og V i alt 41 millioner kroner af private bidragsydere.

Men det er stort set også, hvad offentligheden kan få at vide, og det er et problem, mener ekspert. Partierne skal offentliggøre hvilke bidragsydere som giver over 20.000 kroner, men ikke selve beløbet.

Og giver en bidragsyder 19.999 kroner til hver af et partis lokalafdelinger, skal det ifølge reglerne slet ikke offentliggøres.

Typiske private bidragsydere til partierne er for de borgerlige enkeltpersoner, virksomheder og arbejdsgiverorganisationer, hvorimod venstrefløjen typisk får fra fagbevægelsen og private.

Borgerlige vil skjule bidragsydere
Ifølge Anne Mette Marker, der er cand.scient.pol. og har forsket i partistøttens udvikling over de seneste 20 år, er der et stigende demokratiproblem i de mange private penge.

Hun er lige nu ansat som specialkonsulent i et akademikerforbund.

»Især Venstre og de konservative er meget forbeholdne med at offentliggøre private bidrag. Generelt vil de meget gerne skjule, hvem deres bidragsydere er, fordi de er bange for, at de ellers ikke får bidrag«, siger hun.

Hun peger på, at uofficielle tal tyder på, at V har fem gange mere til valgkampen end S - partistøtten fra fagbevægelsen er ved at falde bort.

»Det største problem er, hvis man kan påvise, at der er en sammenhæng mellem hvor mange kroner, man har til sin kampagne, og om man vinder regeringsmagten. Og når man ser på fordelingen af, hvordan det har været gennem årene, og hvordan blokkene har ændret sig, så er der faktisk en sammenhæng«, siger Anne Mette Marker.

Hvem vil købe en politiker?
Et andet problem er ifølge Anne Mette Marker, at det er fuldstændigt uigennemsigtigt for borgerne, om virksomheder og interesseorganisationer kan betale sig til gunstig lovgivning.

»Det er vigtigt at vide, hvor meget de enkelte giver, så borgerne kan se, om der er nogen, som prøver at købe sig til en politiker. Når fagbevægelsen har givet til Socialdemokraterne, har det altid været meget åbent, fordi man i sin tid gerne ville vise samarbejdet og den styrke, det gav«, siger hun.

Hun understreger dog, at Danmark ikke i samme grad som for eksempel USA er politisk præget af magtfulde af erhvervslobbyer.

Mange huller i lovgivning
Udover at partier, som modtager privat partistøtte ikke behøver at udspecificere hvem og hvor meget, som indbetales, er der også andre huller.

Bidrag under 20.000 tælles ikke med, også selv om samme virksomhed eller organisation giver flere beløb lige under beløbsgrænsen til partiers lokalafdelinger.

Beløbsgrænsen bliver også brugt kreativt til at anonymisere bidragsydere.

Venstre får for eksempel et større beløb hvert år af Den Liberale Erhversklub, hvis medlemsvirksomheder alle skal af med et årskontingent på 20.000 kroner. Erhversklubben fremgår af Venstres partiregnskab (se sidste side, red.), men ikke hvem den består af.

Klubbens formand, erhvervsmanden Fritz H. Schur, blev i 2005 udpeget som bestyrelsesformand i Dong Energy, som er 73 procent statsejet.