Asmaa Abdol-Hamid er for nogle et symbol på opium for folket.

I hvert fald er hun en af forklaringerne på de sløje meningsmålinger, der forfølger Enhedslisten, hvis man spørger institutleder ved Statskundskab på Københavns Universitet Lars Bille.

Meningsmålinger, der ganske vist aldrig kan give hele sandheden, men som i øjeblikket tegner et billede af et valg, der kan sende Enhedslisten helt ud i kulden.

»Opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid har rykket ved nogle af de traditionelt marxistisk orienterede blandt Enhedslistens vælgere, der opfatter religion som opium for folket«, siger han til politiken.dk.

Små vælgerskarer tæller
Formuleringen om, at religion er opium for folket, stammer fra Karl Marx. Kort sagt går det ud på, at religion er en illusion, der distraherer folket fra den virkelige undertrykkelse i den virkelige verden.

Men udgør de marxistiske vælgere en særlig stor vælgerskare?

»Nej, men vi skal heller ikke tale om store vælgerskarer, når det handler om forskellen mellem 1,8 procent og 2,1 procent«, siger han.

SF høster vælgere
Spærregrænsen for, om et parti kommer i Folketinget, er på to procent, og ifølge den seneste måling fra Synovate Vilstrup er Enhedslistens vælgertilslutning helt nede på 1,6 procent af befolkningen.

Tallene er forbundet med en vis usikkerhed, fordi der er tale om et af de små partier. De to foregående målinger gav en opbakning på 2,1 procent til partiet.

Udover de marxistiske vælgeres skepsis over for Asmaa Abdol Hamid, nævner Lars Bille også fremgangen for SF som en mulig del af forklaringen på, hvorfor Enhedslisten står til at ryge ud af Folketinget.

»Når man ser på den fremgang, som SF i øjeblikket står til i meningsmålingerne, kunne noget tyde på, at SF har høstet lidt i Enhedslistens vælgerskare«, siger han.

Personer spiller ind
Også fraværet af stemmeslugeren Pernille Rosenkrantz-Theil, der i øjeblikket er på orlov, spiller ind.

»Det kan have en betydning. Pointen i moderne valgkampagner er jo, at personen, der præsenterer partiets politik, spiller en rolle. Og fordi hun har det image og den evne til at brænde igennem, som hun har, kunne der selvfølgelig hentes nogle stemmer på hende. Hvor mange ved vi ikke«, siger han.

Så personerne betyder stadig noget hos et parti som Enhedslisten, der er meget ideologisk og måske mindre populistisk end andre partier?

»De spiller stadig en rolle, det er jeg ret overbevist om. Men det er rigtigt, at personerne spiller en større rolle hos eksempelvis CD eller Dansk Folkeparti«, lyder vurderingen fra Lars Bille.