Annonce
Annonce
Politik 15. nov. 2007 KL. 16.01

Camre: Jeg stak en hvid løgn

Mogens Camre vidste hele valgkampen, at han ikke ville bruge sin plads i Folketinget, hvis han blev valgt ind.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Dansk Folkepartis Mogens Camre meddelte i dag meget overraskende, at han ikke vil benytte den plads i Folketinget, som vælgerne tildelte ham for blot to døgn siden.

»Jeg traf beslutningen, da valget blev udskrevet, hvad der for mig var i utide, fordi jeg vil færdiggøre det arbejde, jeg er i gang med i Europaparlamentet«, siger Mogens Camre.

Jeg så dig på valgaftenen hos Dansk folkeparti, hvor du have armene strakt i vejret i glæde. Og til Berlingske Tidende sagde du, at du glædede dig meget til at starte i Folketinget?

»Begejstringen gik på, at partiet gik frem. Og det var jo ikke på grund af mig alene, men på grund af den samlede indsats. Men du kan jo ikke på selve valgaftenen sige til nogen som helst, at du er ked af sejren. Så det var en hvid løgn, jeg kom med«.

Kan godt forstå skuffede vælgere
Selv om Mogens Camre har vidst siden valgkampens start, at han slet ikke ville sidde i Folketinget, mener han ikke, at det er problematisk, at han har ført valgkamp uden at sige sandheden.

Men der er jo stadig flere tusinde, som har stemt personligt på dig?

»Jo, jo, og det er jeg selvfølgelig helt opmærksom på, at der ligger et problem i. På den anden side har jeg mødt mange mennesker i den her valgkamp, som har givet udtryk for, at de troede, at de kunne beholde mig i Europaparlamentet og var meget skuffede over, at jeg ville forlade EU«.

Kan du forstå, hvis de vælgere, som har stemt personligt på dig, føler sig ført bag lyset?

»Jeg kan godt forstå, at der er vælgere, som er skuffede. Til dem kan jeg sige, at jeg varetager deres interesser på et mindst lige så højt niveau i Europaparlamentet, hvad jeg ellers ikke kunne have gjort«.

Er det en beslutning, du helt selv har truffet, eller har du fået besked ovenfra?

»Det er en beslutning, jeg fuldstændig selv har truffet. Jeg har fået støtte til det, men jeg har overhovedet ikke rådgivet mig med nogen om det. Da jeg i sin tid stillede op til Folketinget, var partiet interesseret i, at jeg sad begge steder. Vi måtte se i øjnene, at det ikke kunne lade sig gøre efter parlamentets regler«, siger Mogens Camre.

Står ved beskyldning om tæpperhandlerlogik
Mogens Camre kom i fokus, allerede kort efter valget var overstået, da han i går skrev et indlæg på sin hjemmeside, hvor han anklagede Naser Khader (NA) for »tæppehandlerlogik«.

Udtrykket hentyder ifølge Camre til, at Ny Alliance i løbet af valgkampen kom med valgløfter, som senere blev trukket tilbage. Indlægget er i dag blevet fjernet fra Camres hjemmeside, men han afviser, at det hænger sammen med hans beslutning om ikke at sidde i folketinget.

Hvis du stadig står ved beskrivelsen, hvorfor er indlægget så pillet af din hjemmeside?

»Fordi valget er forbi. Valgplakaterne er også pillet ned«.

Men der ligger da stadig andet gammel materiale på din hjemmeside?

»Ja, men ikke noget med relation til valget. Det var et valgindlæg«.

Så det hænger ikke sammen med, at andre i partiet syntes, der var et utidigt indlæg?

»Det er der ikke nogen, der har sagt«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe