Der er stor forskel på danskerne holdning til de forskellige EU-forbehold.

Nogle forbehold må gerne forsvinde, andre skal blive.

Et af de forbehold, som danskerne gerne vil beholde, handler om ØMU'en, vurderer professor Peter Nedergaard fra Copenhagen Business School, der har EU og EU-ret som sine hovedområder.

»Der skal en krise til, for at vende danskernes holdning til euroen«, siger han, med henvisning til, at så længe kronen står stærkt, vil mange danskere være uldne ved at stemme for euroen.

Nej ved sidste afstemning
Regeringen har præsenteret sit regeringsgrundlag, hvori det netop indgår, at danskerne skal stemme om de fire forbehold, som blev formuleret efter det danske nej til Maastricht i 1992.

Siden 1992 har netop det følsomme ØMU-spørgsmål været sendt til afstemning, hvor danskerne stemte for en bevarelse af forbeholdet.

Og selv om vi indirekte har tilsluttet os ØMU’en, fordi kronen er låst fast til euroen, er der meget, der tyder på, at folk ikke har lyst til at tage det sidste skridt fra krone til euro.

»Vi betaler jo en pris for det, fordi det er dyrere at låne i kroner end i euro. Lige nu har vi en bugnende økonomi, men lige på den anden side af nytår venter der en krise med lavere vækst, og så kan det godt være, at folk begynder at overveje det«, forklarer Peter Nedergaard.

Trætte af at miste indflydelse
Danskerne er straks mere positive over for de forbehold, der gælder EU-samarbejdet på det retslige og det militære plan, siger han.

Han vurderer, at folk efterhånden er trætte af, at Danmark ingen indflydelse har på EU-landenes samarbejde om emner som immigration, bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, kvindehandler med mere.

Især fordi Danmark som regel tilslutter sig de bestemmelser, der bliver vedtaget på området.

»Det kan danskerne efterhånden godt se, ikke er rimeligt«, lyder det.

Unionsborgerskab er ligegyldigt
Hvad angår det militære samarbejde, kan Danmark i dag slet ikke deltage på grund af forbeholdet.

Det betyder ifølge Peter Nedergaard, at det ikke er muligt at opretholde et engagement i eksempelvis Makedonien, så snart ansvaret for den fredsbevarende operation overgår fra FN til EU.

Også det vil der formentlig være en velvilje til at lave om på ved en folkeafstemning, mener han.

Hvad angår det sidste forbehold, om at holde Danmark uden for unionsborgerskabet, er der ikke at store at diskutere.

»Unionsborgerskabet er et eller andet sted ligegyldigt. Det betyder ikke noget i praksis, der er ikke så meget politik i det. Modsat eksempelvis ØMU-forbeholdet«, siger Peter Nedergaard.

Traktaten spiller ind
På grund af de forskellige holdninger til de enkelte forbehold, mener Peter Nedergaard , at de bør blive sendt til afstemning enkeltvis.

Om det vil blive tilfældet, har regeringen endnu ikke besluttet, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i forbindelse med præsentationen af det nye regeringsgrundlag.

Hvad angår den nye reformtraktat, også kaldet Lissabon-traktaten, vil en en afstemning om det militære samarbejde og det retslige samarbejde være det samme som en afstemning om traktaten, siger Peter Nedergaard.

»Reformtraktaten vil kun komme til at betyde noget for os, hvis vi siger ja til at afskaffe de to forbehold. Så at tage en afstemning om de to forbehold er i virkeligheden en afstemning om reformtraktaten«, lyder vurderingen.