Fogh arbejdede i sin ungdom for den glødende SF’er og gode ven Eigil Andersen, der netop er blevet valgt ind i Folketinget.

»Han var fin«, husker Eigil Andersen (SF), der gik i gymnasiet med Anders Fogh Rasmussen (V) på Viborg Katedralskole i starten af 1970’erne.

Som formand for elevrådet havde Eigil Andersen æren af at have Fogh som sin sekretær. Og han husker tydeligt Foghs arbejdsomhed:

»Han arbejdede meget grundigt og omhyggeligt med tingene. Det gjorde han dengang, og det gør han nu. Tror jeg. Jeg mener så, at han bruger sine evner helt forkert«, siger han om sin gamle ven.

»Jeg synes, det var en fremragende ordning, og det er lidt ærgerligt, at den har ændret sig siden«, griner han.

Glødende Venstremand
Eigil Andersen og Anders Fogh Rasmussen lærte hinanden at kende i samfundsfagstimerne, hvor de arbejdede tæt sammen og jævnligt diskuterede politik.

»Han var jo glødende Venstremand«, husker Eigil Andersen. Foghs politiske holdninger gjorde, at han allerede dengang fandt ud af, at han ikke skulle være liberal. Og han er ikke i tvivl om, at Fogh »er en meget vigtig årsag til, at jeg blev SF’er«.

Holder kontakten
På trods af den politiske uenighed arbejdede de to tæt sammen om samfundsfagsopgaverne. De indgik i en firemandsgruppe, bestående af to socialister og to borgerlige, hvoraf den ene socialist, ifølge Eigil Andersen, efterfølgende har skiftet side og efterladt Eigil alene på venstrefløjen.

Kvartetten har holdt kontakten ved lige og mødes nu én gang om året. Senest i lørdags hos Eigil Andersen i Århus.

»Vi har jo altid været uenige politisk. Og det er jo så en grundlæggende forudsætning for vores bekendtskab«, siger Eigil Andersen.

Lodret uenig
Og uenigheden er til at spore i den nyvalgte SF’er. Hans mission i Folketinget er klar: At vælte Fogh.

»Jeg synes, et Venstre-samfund er alt, alt for egoistisk og præget af de stærkeres magt«, siger Eigil Andersen om regeringens politik.

Ved folketingsvalget i 2005 lavede Eigil Andersen valgplakater med påskriften ”Fyr Fogh” og ”Skrot Fogh.” Men det har ikke haft nogen betydning for deres venskab, forsikrer Eigil Andersen.

Foghs veto
I gymnasietiden lykkedes det imidlertid de to at nå til enighed om et politisk emne. Næsten da. De skrev en politisk kronik om kommunalreformen fra 1970, der blev bragt i Politiken.

I den forbindelse husker Eigil Andersen, hvordan Anders Fogh Rasmussen så sig nødsaget til at nedlægge veto mod en del af indholdet:

»Vi skrev blandt andet, at »et minimum af nærdemokrati var, at man som minimum måtte kende dem, man blev røvrendt af«. Ordet røvrendt var for meget for Anders, så det måtte vi ændre til ’manipuleret af’ eller noget i den stil. Et pænere ord i hvert fald«, siger Eigil Andersen.