Annonce
Annonce
Politik 26. dec. 2007 KL. 15.44

Afhopning blev årets store folketingssport

Hele seks folketingsmedlemmer hoppede af i 2007. De fem havde med Dansk Folkeparti at gøre.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Afhopning blev den helt store sport på Christiansborg i 2007.

Hele seks politikere forlod deres partigrupper.

De fem af afhopningerne havde med Dansk Folkeparti at gøre. For tre af afhopperne holdt elastikken ikke politisk til det store spring. De blev ikke genvalgt i november.

Khaders afhopning fik størst betydning
Størst politisk betydning havde det, da den daværende radikale Naser Khader i maj dannede Ny Alliance som et nyt borgerligt liberalt parti.

Ny Alliance ville gøre det »slut med, at Søren Krarup og Pia Kjærsgaard definerer politikken hen over hovedet på den store del af befolkningen«, skrev Ny Alliance i begyndelsen om Dansk Folkepartis fremtrædende skikkelser.

Venstre mistede hurtigt tidligere kommunalordfører Leif Mikkelsen til det nye parti. Han lagde vægt på, at Ny Alliance ville sænke skatten markant på arbejde. I august måtte Venstre vinke farvel til endnu et nyt medlem af Ny Alliance, Inge-Lene Ebdrup.

Hun henviste til, at Venstre var tæt bundet til »Dansk Folkepartis vanvittige menneskesyn«. Men vælgerne vragede både hende og Mikkelsen ved valget.

Frevert blev løsgænger
Louise Frevert fik samme tur af vælgerne som kandidat for Centrum Demokraterne. I maj meldte hun sig ud af Dansk Folkeparti og blev først løsgænger. Hun mente ikke, at hun kunne udtrykke sig tilstrækkeligt frit i partiet. Samtidig udgav hun en meget kritisk bog om partiformand Pia Kjærsgaard.

I den uge gik det stærkt i Dansk Folkeparti.

Også Europa-ordfører Morten Messerschmidt forlod partiet. Han havde sunget et vers af 'Das Lied der Deutschen' i fuldskab i Tivoli, men havde ikke kendt sangens historiske tilknytning til nazismen, ifølge et forlig med B.T., som viderebragte historien.

Avisen havde ifølge forliget ikke belæg for at skrive, at han havde heilet. B.T. erkendte, at Messerschmidt ikke havde nogen sympati for nazismen. Så kom han tilbage ind i Dansk Folkeparti.

K mistede Seeberg
I december hoppede Pia Christmas-Møller ud af den konservative folketingsgruppe, efter at hun blandt andet var blevet vraget som politisk ordfører. Det blev dog ikke det fulde hop, da hun forblev medlem af partiet, men nu som løsgænger i Folketinget.

De konservative mistede derimod Gitte Seeberg, som dannede Ny Alliance sammen med Khader og den tidligere radikale Anders Samuelsen. Han og Seeberg kom fra Europaparlamentet og blev først valgt ind i Folketinget i november.

ritzau

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
12. feb. KL. 12.54

Stort strømnedbrud rammer København

Store dele af Indre by og Vesterbro er uden strøm.

Musik
12. feb. KL. 11.15
Whitney Houston vil blive hyldet ved aftenens Grammy-uddeling i Staples Center i Los Angeles. - Foto: Matt Sayles/AP

Whitney bliver hyldet ved aftenens Grammy-uddeling

Whitney Houston skulle have optrådt ved gårsdagens Grammy-optakt.

Fodbold
12. feb. KL. 10.34
Slået. Efter 2-3 mod Osasuna skal Messi (t.v.) og Alexis Sanchez ændre fokus og koncentrere sig 100 procent om Champions League. - Foto: ALVARO BARRIENTOS/AP

Guardiola giver op: Real ligner en vinder

Efter lørdagens nederlag ligger FC Barcelona syv point efter topholdet fra Real Madrid.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

ibyen anbefaler

restaurant & cafe