Annonce
Annonce
Politik 16. jan. 2008 KL. 08.40

NA: Asylansøgere må spare op til hjemsendelse

Asylansøgere skal have lov til at arbejde, men kun hvis de selv betaler for at rejse hjem, mener Ny Alliance.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Afviste asylansøgere skal have mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene.

Men kun hvis de accepterer, at en del af deres løn båndlægges og først udbetales, når de rejser hjem.

Det foreslår Ny Alliance i et udspil »Arbejde for hjemsendelse«, som partiet vil drøfte med resten af oppositionen, hvis regeringen og Dansk Folkeparti laver en asylaftale, som resten af Folketinget er utilfreds med.

»Det vil motivere de afviste asylansøgere til at medvirke til deres hjemsendelse«, siger Ny Alliances integrationsordfører Jørgen Poulsen.

»Og i stedet for at sende afviste asylansøgere ud af landet på en båre, kan vi sende arbejdsføre mennesker hjem med værdigheden og arbejdsevnen i behold«.

»Jeg er både skuffet og ked af det«

Jørgen Poulsen finder det også ufornuftigt, at det offentlige skal betale for afviste asylansøgere, hvis de kan forsørge sig selv og spare op i stedet for bare at få et beløb fra staten, hvis de accepterer at rejse hjem.

Især i en situation hvor Danmark mangler arbejdskraft.

Ny Alliance pegede på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) efter valget, men er så frustreret over asylforhandlingerne, at partiet er klar til at forhandle med oppositionen.

»Jeg er både skuffet og ked af det. Jeg har faktisk prøvet at få fat i integrationsministeren i flere dage uden at få anden besked end, at hun har travlt«, siger Jørgen Poulsen.

»Jeg synes faktisk, at vi har noget at byde på. Noget som kan tilfredsstille præcis det, statsministeren efterlyste efter valgkampen. Nemlig en bred aftale, som indeholder forbedringer uden at åbne ladeport og uden at gøre Danmark til et mere attraktivt land for asylansøgere end landene omkring os«.

Åbning fra Pia Christmas-Møller

Et flertal uden om VK-regeringen og DF kræver opbakning fra løsgænger Pia Christmas-Møller, som i asylsagen sidder på det afgørende mandat nummer 90.

Hun vil foreløbig afvente regeringens udspil. Men afviser ikke at se til den anden side.

»»Jeg vil have, at vi får en løsning på den opgave, der ligger, og jeg vil ikke afvise noget«, siger Pia Christmas-Møller.

»Men jeg synes, at det er naturligt, at regeringen sidder for bordenden og tager initiativet, og jeg forventer stadig, at regeringen magter at løse opgaven«.

Pia Christmas-Møller er derfor heller ikke klar til at forholde sig til det konkrete forslag fra Ny Alliance.

Forhandlinger fortsætter i eftermiddag
Det vil den radikale integrationsordfører Morten Østergaard heller ikke.

»Men selvfølgelig er vi interesseret i at diskutere med andre partier og personer i Folketinget, om vi kan finde ud af at lave bedre forhold for asylansøgerne, hvis det regeringen laver med Dansk Folkeparti ikke er tilfredsstillende«, siger han.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) fortsætter forhandlingerne med Dansk Folkeparti i eftermiddag.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Nyhedsfoto
13. feb. KL. 14.05

Se kjoleorgiet fra Grammyfesten

Den amerikanske musikbranche viste masser af bar hud og store tandpastasmil på den røde løber ved årets Grammy-uddeling. Prisfesten foregik i Staples-centret i Los Angeles med rapperen LL Cool J som vært. Under showet blev Whitney Houston, der døde natten til søndag, hyldet flere gange.

Gældskrisen
13. feb. KL. 12.02
TØMMERMÆND. I dag er grækerne vågnet til en hovedstad i ruiner efter gårsdagens uroligheder. Stemningen kan bedst beskrives som »tømmermænd«, fortæller Danmarks ambassadør Tom Nørring. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Ambassadør: Athen vågner til tømmermænd

Danmarks ambassadør undrer sig over voldsomheden i græske demonstrationer.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe