Annonce
Annonce
Politik 29. jan. 2008 KL. 15.39

»Hvis jeg havde vidst det her, så var jeg ikke sprunget fra K«

Gitte Seeberg har været på vej væk fra Ny Alliance igennem længere tid, fordi hun ikke ville være en del af Foghs blok.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Blå bog

  • Gitte Seeberg er født 25. juni 1960.
  • 1986: Uddannet jurist ved Københavns Universitet
  • 1989: Etablerer egen advokatvirksomhed
  • 1994-2004: Medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, hvor hun har ordførerposter for henholdsvis skatte-, finans- og udenrigspolitik.
  • 2004-07: Medlem af Europaparlamentet for De Konservative
  • Maj 2007: Medstifter af Ny Alliance med Naser Khader og Anders Samuelsen.
  • November 2007: Valgt til Folketinget for Ny Alliance i Sjællands Storkreds

Klokken 11.44 havde Gitte Seeberg endnu en gang fået nok.

Hun forlader Ny Alliance, og ifølge hende selv kan det meget vel blive hendes sidste valgperiode som folketingspolitiker.

7. maj sidste år havde hun ellers troen på at starte noget stort. Det var hende, der stjal opmærksomheden ved Ny Alliances første pressemøde.

Nok er nok
Hendes budskab om, at »Nok er nok« brændte igennem med en styrke og en ægthed, så udtrykket allerede har fået sin plads i den moderne politiske danmarkshistorie.

Det var nok med blokpolitik, nok med national kolonihavepolitik frem for globalt udsyn, nok med, at man som konservativ politiker ikke kan sige, hvad man vil, men mest af alt nok med en udlændingepolitik, der dikteres af Dansk Folkeparti.

Ikke den blå blok
Men nu fik hun altså også nok af Ny Alliance.

»Jeg har meldt mig ud på grund af politiske uenigheder. Da vi gik til valg for to måneder siden, var vi et midterparti og forsøgte at formidle et bredt samarbejde i Folketinget. På vores vintergruppemøde for ti dage siden blev det besluttet, at vi skulle være en del af blå blok, og det har ikke været mit udgangspunkt«, siger Gitte Seeberg.

»For mig har det været et spørgsmål om at minimere Dansk Folkepartis indflydelse og prøve at trække tingene hen over midten, så Socialdemokraterne og de radikale også kan være med. Dansk Folkeparti har for meget indflydelse, og partiet får ikke mindre indflydelse af, at Ny Alliance har tilsluttet sig blå blok«, fastslår hun.

Gitte Seebergs exit har været undervejs igennem længere tid. Allerede under valgkampen for to måneder siden var hun uenig med partimedstifterne Naser Khader og Anders Samuelsen i at pege på Anders Fogh Rasmussen som partiets statsministerkandidat.

NA afhængig af DF
Men den endelige beslutning tog Seeberg først for ti dage siden, da Ny Alliance skiftede strategi og besluttede sig for at være en del af den borgerlige blok.

En beslutning, som blandt andet har ført til, at Ny Alliance er kommet med i VKO’s asylforlig, efter at partiet i sidste uge reddede regeringen fra at komme i mindretal i folketingssalen i en afstemning om asylpolitikken. Det skete, da Ny Alliance besluttede sig for at udtrykke tillid til VK-regeringen.

»Vi skulle prøve at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse så meget som muligt. Nu er Ny Alliance afhængig af, om Pia Kjærsgaard siger ja til Ny Alliances krav på asylområdet, og jeg kan ikke leve med, at Ny Alliance skal spørge Pia Kjærsgaard, hver gang man vil have ændret asylpolitikken. Jeg har ikke været enig i den linje, der er lagt, og derfor må vores veje skilles, selv om det gør ondt«.

Politiske uenigheder
Så Ny Alliance har svigtet. Du sagde selv, da partiet blev stiftet, at »Nok er nok« om Dansk Folkepartis indflydelse i dansk politik.

»Ja, det har været mit synspunkt, men jeg vil ikke beskylde Ny Alliance for at svigte. Vi må være ærlige og sige, at vi har haft forskellige mål med partiet. Vi startede ud som et midterparti. Den position har jeg forsøgt at holde fast i, men der har været kræfter i partiet, der har trukket i den anden retning. Det bunder i politiske uenigheder. Længere er den ikke«.

Så Ny Alliance er trukket for langt mod højre?

»Ja. I forhold til mit udgangspunkt. Jeg kommer fra de konservative, som jeg forlod, fordi jeg var træt af blokpolitikken. Det mener jeg også nu«.

Ser du i øjnene, at det her meget vel kan blive din sidste periode i dansk politik.

»Ja. Men jeg tror faktisk, at Ny Alliance også har bedst af et komme af med mig. Det her er alle bedst tjent med«.

Træt af blokpolitik
Din exit har vel været undervejs i lang tid. Under valget var du uenig i, at Ny Alliance ubetinget skulle støtte Fogh. Siden hen mistede du sammen med Anders Samuelsen din vetoret og overlod magten til Naser Khader. Hvor langt rækker det her tilbage?

»Det er svært at sige noget om, men det er klart, at der har været uenighed om den politiske kurs. Det har vi diskuteret. Jeg har sådan set ikke noget dårligt at sige om min kolleger i Ny Alliance. For mig har midterpositionen været vigtig, og det var sådan set derfor, jeg forlod de konservative i sin tid. Jeg har ikke forladt de konservative med det formål at være en del af et nyt parti, som noget tid efter har den samme placering som Det Konservative Folkeparti«.

Har Ny Alliance meldt sig ind i en blok, selv om partiet oprindelig var imod blokpolitikken?

»Ja, det er vel det, jeg siger«.

Slut med politik
Kan du se dig selv i et andet parti?

»Nej, jeg må nok erkende, at min tid i politik er ved at løbe ud. Og jeg har ingen planer om at melde mig ind i at andet parti«.

Du lover vælgerne, at du vil stå ved Ny Alliances politik. Vil det sige, at Ny Alliances politik ikke længere er det, vælgerne er blevet stillet i udsigt?

»Vi lagde oprindelig op til et samarbejde hen over midten. Det sker ikke nu. Så hvis der bliver fremsat forslag i folketingssalen, som ligger i tråd med Ny Alliances politik, så støtter jeg op om det. Uanset hvilken side af salen der kommer med forslaget«.

I havde et strategimøde for ti dage siden. Sagde du fra over for strategien dengang?

»Jeg sagde, at jeg ikke havde forladt Det Konservative Folkeparti for at melde mig ind i et nyt parti, som tog den samme position. Jeg sagde også til dem, at hvis jeg havde vidst det her, så var jeg ikke sprunget fra Det Konservative Folkeparti for otte måneder siden«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
12. feb. KL. 14.47

Uheldigt sammenfald tog strømmen i København

Et større strømsvigt ramte tidligere i dag store dele af det centrale København.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Musik
12. feb. KL. 11.15
Whitney Houston vil blive hyldet ved aftenens Grammy-uddeling i Staples Center i Los Angeles. - Foto: Matt Sayles/AP

Whitney bliver hyldet ved aftenens Grammy-uddeling

Whitney Houston skulle have optrådt ved gårsdagens Grammy-optakt.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

ibyen anbefaler

restaurant & cafe