Annonce
Annonce
Politik 20. feb. 2008 KL. 17.57

Søvndal undrer sig over ros fra Fogh

SF har skældt ud på Hizb ut-Tahrir i næsten et helt år, svarer formand Villy Søvndal, som ikke forstår, hvorfor Fogh roser ham i dag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

SF's formand undrer sig over, at statsministeren ser noget banebrydende i hans bastante udmeldinger om Hizb ut-Tahrir.

»Det er jo ikke ny retorik, men det kan selvfølgelig skyldes, at statsministeren har mange ting, han skal holde øje med, og derfor ikke ser det hele«, siger Villy Søvndal.

»Jeg holdt en tale på SF's landsmøde i maj sidste år, hvor jeg introducerede begrebet mørkemænd og bad dem rejse ad helvede til. Så det er sådan set genbrug«, siger han.

Villy vil hverken gøre Anders glad eller ked
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) roser uforbeholdent Villy Søvndals hårde retorik om den politisk/religiøse bevægelse Hizb ut-Tahrir.

SF'eren vil på sin blog på internettet have organisationen og dens ligesindede til at rejse et sted hen, hvor indbyggerne er mere interesserede i det verdensomspændende kalifat, bevægelsen ønsker sig.

»Villy har taget en lang rejse, men nu er han der, hvor han skal være. Lad mig sige det på den her måde. Hvis jeg ikke selv havde været statsminister, ville jeg have udtrykt mig på nøjagtig samme måde«, siger Fogh til politiken.dk.

»Jeg laver ikke taler for hverken at gøre statsministeren glad eller ked af det. Jeg gør det her, fordi jeg frygter, hvad der sker, hvis alle, der flygter eller indvandrer til Danmark, bliver trukket ind af den malstrøm af antidemokrati, som Hizb ut-Tahrir repræsenterer«, siger Villy Søvndal.

Vil ikke tolke på statsministeren
Partiformanden ønsker ikke at spekulere i, hvorfor Fogh - som kun sjældent kommenterer den slags sager - tager tid ud af kalenderen for at rose et venstrefløjsparti.

Han vil heller ikke bidrage med tanker om, hvorfor statsministeren i den grad er på fornavn med Villy Søvndal efter udtalelserne, som ifølge Fogh bringer venstrefløjen det rigtige sted hen i værdidebatten.

»Jeg er ikke dybdepsykolog eller i stand til at tolke statsministerens dybere motiver. Venstrefløjen er, hvor den har været i hele perioden, nemlig kritisk over for antidemokratiske religiøse fantaster, hvad enten det er her eller andre steder i verden«, siger Villy Søvndal.

»Vi er der, hvor vi ønsker en velfungerende integration, og derfor synes jeg ikke, statsministeren har grund til at være så glad. Han har nu haft magten i Danmark i seks år, og det er efter de seks år, at vi står med de her problemer. Det skyldes en fundamental mangel på vellykket integrationsindsats«, mener SF's formand Villy Søvndal.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 15.59 opdateret KL. 16.33

Overenskomst for en kvart million danskere er faldet på plads

DI og CO-industri har indgået overenskomst.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Økonomien i krise
12. feb. KL. 12.17
Der er spænding forud for afstemningen om en omfattende sparepakke i det græske parlament senere i dag. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Nervekrig præger græske politikere inden afgørende afstemning

Flere græske parlamentarikere tvivler på, om de vil stemmer ja til sparepakke.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe