Annonce
Annonce
Politik 26. mar. 2008 KL. 13.07

DF kæmper for rygning på små værtshuse

Et politisk flertal på Christiansborg vil skærpe rygeloven. DF siger nej.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dansk Folkeparti vil ikke være med til at indføre totalt rygeforbud.

Det siger partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt, og dermed blokerer hun reelt for et forbud, da Dansk Folkeparti er en del af den forligskreds, som sidste år var med til at indføre et rygeforbud for alle restaurationer på mere end 40 kvadratmeter.

»Dengang vi indgik forliget var vi enige om, at ordningen skulle evalueres efter to år. Nu er der ikke engang gået et år, og så taler man allerede om totalt forbud - det vil vi ikke være med til«, siger Liselott Blixt.

Hun henviser blandt andet til, at restauranter og værthusejere har brugt cirka 177 millioner kroner på at bygge om for at klare politikernes krav.

Det vil ifølge Blixt være helt urimeligt, hvis de penge nu ’bare’ er brugt på ingenting, fordi lovgivningen skal strammes.

Hvis I er gået med i et forlig, hvor det blev vedtaget, at der skulle være et begrænset forbud, hvorfor kan I så ikke være med i et forlig, hvor der er totalt forbud?

»Vi gik med i forliget for at sikre, at det var steder, hvor man fortsat kunne ryge. Havde det ikke været for os, ville der allerede være et totalt forbud«, siger Blixt.

Det er Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen og Socialdemokraternes medlem af Folketingets sundhedsudvalg Lone Møller, som i dag på forsiden af Berlingske Tidende kræver et totalt forbud mod rygning.

Forslaget støttes af restaurationernes brancheorganisation, Horesta.

Men DF siger altså nej.

»Man skal jo huske, at mange af de små værtshuse også fungerer som sociale mødesteder for mange, som måske ikke har andre at tale med. For mange gælder det, at de gerne vil mødes til en øl og en smøg - og det synes vi, at de skal have lov til«, siger Liselott Blixt.

Også sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) afviser, at der kan blive tale om et totalt forbud på nuværende tidspunkt.

Han siger til Ritzau:

»Det er ikke et aktuelt spørgsmål. Næsten alle Folketingets partier stod bag vedtagelsen af de nugældende regler så sent som sidste år. Samme flertal var enige om, at vi i folketingsåret 2009-10 skal evaluere reglerne og tage stilling til, om der skal ske ændringer. Når den tid kommer, vil jeg sætte mig i spidsen for at samle det brede flertal om eventuelle justeringer af rygeloven«, siger Jakob Axel Nielsen.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Musik
12. feb. KL. 02.39
Foto: DANNY MOLOSHOK

Sangerinden Whitney Houston er død

Den amerikanske sangerinde, der blandt andet er kendt fra filmen The Bodyguard, blev 48 år.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe