Sammen med 19 andre af verdens regeringer modtog Danmark over påsken et »ekstraordinært nødråb« fra FN’s World Food Programme (WFP).

Hvis ikke nødhjælpsprogrammet inden 1. maj modtager 500 millioner dollar (cirka 2,4 milliarder danske kroner), må det skære i rationerne til verdens fattigste:

»Det her er virkelig en alvorlig krise. Hvis vi ikke får pengene, er vi nødt til at se på, hvordan vi skal prioritere for at komme igennem krisen. Problemet er bare, at krisen ikke er midlertidig«, siger talskvinde for WPF, Brenda Barton, til politiken.dk.

Høje fødevarepriser dræner
Det er de stigende fødevarepriser, der har drænet WFP’s kasse.

Alene de sidste tre uger er priserne ifølge Financial Times røget 20 procent i vejret.

»Vi har fulgt markedet udvikling meget nøje, og desværre bliver priserne bare ved med at stige og stige. Derfor er det heller ikke sikkert, at det er sidste gang, vi vil anmode om flere penge«, siger Brenda Barton.

Øget efterspørgsel
Årsagerne til de voldsomme stigninger er ifølge eksperter blandt andet, at verdens befolkning fortsat vokser dag for dag.

Dertil kommer, at såvel oversvømmelser som tørke forekommer oftere.

Ligesom den stigende interesse for biobrændsel også er med til at øge efterspørgslen på råvarer.

Danmark har ikke taget stilling
Brenda Barton fortæller, at WFP endnu ikke har fået nogle konkrete tilbagemeldinger på deres anmodning, men ifølge diverse medier er såvel Tyskland og Spanien klar med flere penge til nødhjælpsprogrammet.

I Danmark har udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) endnu ikke besluttet, om hun vil bevillige flere penge til nødhjælp.

»Det er klart, at vi er meget opmærksomme på de konsekvenser, de stigende fødevarepriser fører med sig, men jeg har ikke taget endelig stilling til, hvordan det skal få indflydelse på udmøntningen af vores humanitære bistand«, siger hun.

USA giver mest
Modtager WFP de 500 millioner dollar, vil programmets samlede budget for i år stige til 3,4 milliarder dollar (cirka 16,3 milliarder kroner).

Dermed er udgifterne til nødhjælp godt og vel fordoblet i forhold til det beløb på 1,7 milliarder dollar (cirka 8,1 milliarder kroner), som WFP brugte i 2000.

USA er nødhjælpsprogrammets største bidragyder med 1,1 milliarder dollar årligt (cirka 5,3 milliarder kroner). På de næste pladser følger EU med 250 millioner dollar (cirka 1,2 milliarder kroner) og Canada med 160 millioner dollar (cirka 770 millioner kroner).