Socialdemokraterne mener, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har garanteret at alle danske forbehold skal sendes til afstemning.

Det siger partileder Helle Thorning-Schmidt, efter danske medier har viderebragt et Fogh-interview med den tyske avis Die Welt, som citerer den danske statsminister for denne melding: »For at sige det klart: Der vil komme en folkeafstemning om euroen«.

S: nu er der klarhed
»Vi er glade for, at han nu har præciseret, at alle tre forbehold skal til afstemning. Der har været nogen forvirring om, hvad regeringen mente i den her sag, eftersom vicestatsministeren har meldt ud, at vi skulle have afstemning om kun to forbehold, og at euroen ikke er så vigtig – hvad jeg er fuldstændig uenig i – og statsministeren har undladt at præcisere statsministerens rolle«, siger hun.

»Men det har han gjort nu, og det er udmærket, selv om man kan undre sig over, at det skal ske i danske aviser«, siger Thorning.

Fogh nedtoner historie
Anders Fogh Rasmussen forklarede på sit pressemøde i dag, at han ikke har sagt noget til den tyske avis, som ikke allerede står i regeringsgrundlaget. Men han fastholder samtidig, at der endnu ikke er taget stilling til, om de tre forbehold skal til afstemning samtidig - eller hvornår det skal ske.

Det skal først drøftes med ja-partierne – herunder Socialdemokraterne, som gerne ser en afstemning med alle forbehold på en gang. Andre partier i Folketinget – eksempelvis SF – vil kun have rets- og forsvarsforbeholdet til afstemning.

Thorning taler med Fogh
Helle Thorning holder fast i ideen om en folkeafstemning:

»Vi mener, at der skal placeres et kryds på stemmesedlen. Forbeholdene kom med et kryds, og derfor skal de også væk med et kryds. Men det er jo ikke os, der bestemmer det her. Vi er nødt til at diskutere det med regeringen, og det gør vi allerede – både med statsministeren og regeringen«.

Har du en idé om, hvor det her lander. Det virker som om, at der lige nu er mange samtaler om, hvordan det skal ende?

»Der foregår bilaterale drøftelser – og jeg taler også selv med statsministeren om det her spørgsmål. Men vi har gjort vores stilling op, og så er det jo op til statsministeren«.

Vil ikke vente til 2010
I har sagt, at det også er op til statsministeren at finde en dato. Men ser man på kalenderen så er 2009 i forvejen optaget af kommunalvalg og europaparlamentsvalg. Bliver det for sent, hvis det først er 2010?

»Nu har vi åbnet kassen med diskussionen om forbeholdene, og derfor synes jeg ikke, vi skal vente til 2010«, siger Thorning-Schmidt, der mener, at argumenterne for euroen er, at Danmark alligevel gør alt for at opfylde euro-forpligtelserne, men ikke må være med til at bestemme, hvordan euro-politikken skal udvikle sig.

»For alle praktiske forhold, så er vi allerede med i euroen. Vi følger renteudviklingen, og vi følger euroen – vi har et bånd, hvor vi følger euroen, så vi er praktisk taget med. Det vi ikke er med i, er, at vi ikke sidder med der, hvor de politiske rammer skal lægges for euroen, og det er selvfølgelig en skam, og det betyder, at vi ikke er kerneland i Europa, når vi ikke er med i de politiske rammer«, siger Thorning-Schmidt.

Villy Søvndal (SF) taler om prisstigninger, der hvor euroen er implementeret, og det vil han ikke byde forbrugerne. Hvad siger du?

»Jeg synes, det er et letkøbt argument. Der er prisstigninger i Danmark lige i øjeblikket, meget store stigninger, som man selv kan forsikre sig om i den lokale netto. Hovedargumentet for euroen er, at vi for alle praktiske forhold er med, men vi står uden for den politiske indflydelse«, lyder det fra partilederen.