Regeringen anklages nu for et »eklatant løftebrud«.

De har bebudet en stigning i udviklingsbistanden på 0,01 procent BNI , men det er tvivlsomt, om den stigning eksisterer, når året er gået. Og det er regeringen godt klar over.

En stigning på 0,01 procent lyder ikke af meget, men i 2006 ville det have gjort en forskel på 167 millioner kroner.

I den nye finanslovsaftale har regeringspartierne, DF og Ny Alliance garderet sig mod at hæve udviklingsbistanden, hvis væksten i Danmark bliver større, end de forventer.

De seneste år er væksten steget mere, end regeringens økonomer havde regnet med.

Må være en fejl
Hvis væksten stiger mere end forventet, vil det beløb, der er afsat til verdens fattigste lande, procentmæssigt blive mindre.

Derfor foretager Finansministeriet en såkaldt efterregulering.

Men i stedet for at regulere op til 0,81 procent - som er det beløb, regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Ny Alliance har budgetteret med - så har partierne aftalt, at der kun skal reguleres op til 0,80 procent.

Det er det niveau, som bistanden er på i dag, og som den muligvis vil blive på i fremtiden. Selv om der i regeringsgrundlaget står, at procentsatsen skal stige.

»Min umiddelbare reaktion vil være, at det er en fejl«, siger generalsekretæren i Folkekirikens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.

Det er det ikke.

»Så er det et eklatant løftebrud. Så hører alting op«, siger han, tydeligt skuffet.

Venstre erkender problem
Udviklingsminister Ulla Tørnæs erkender, at bistanden kan ende med at være på samme procentsats som i dag.

»Reguleringsmekanismen er en sikkerhed for, at vores udviklingsbistand ikke kommer under 0,80 procent«, siger hun.

Men det er ikke en sikkerhed for, at den i år reelt hæves til 0,81 procent?

»Nej. Det skal ses i sammenhæng med, at dansk udviklingsbistand skal drøftes i forbindelses med finanslovsforhandlingerne«, siger hun.

Hun gør det klart, at regeringen vil overholde sit regeringsgrundlag.

»Selvfølgelig vil vi indfri vores løfter, også på det her område. Men det fremgår ikke af regeringsgrundlaget, at det skal indføres i 2008«, siger hun.

Kæmpeskridt til næste år
Venstres udviklingsordfører, Karsten Lauritzen, forventer da også, at regeringen tager et »kæmpeskridt« næste år.

»Det ser beklageligvis ud, som om regeringen ikke har holdt det, de lagde frem i deres første finanslovsforslag«, siger han.

»Det er et meget lille skridt, regeringen har taget, og derfor forventer jeg også, at der tages et kæmpeskridt til næste år. Ellers indfrier vi ikke regeringsgrundlaget«, siger han.

Han mener, at et »kæmpeskridt« er noget, der skal kunne mærkes på procentsatsen.

»Sådan som det ser ud nu, så kan vi ende med 0,8 procent, hvor regeringen har lagt frem, at det skal være 0,81 procent. Skal vi overholde regeringsgrundlaget, må jeg forudsætte, at vi gør en ekstra indsats næste år«, siger Karsten Lauritzen.

I forvejen en lille stigning
Også udviklingsorganisationen IBIS er skuffet.

»Det virker småligt, og det er noget pjat. Det er et kosmetisk signal om, at bistanden skal stige«, siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i IBIS.

Henrik Stubkjær fortæller, at Folkekirkens Nødhjælp i forvejen betragtede det som en meget, meget lille stigning.

»Hvis der så er risiko for, at den bliver nedreguleret igen, så ved jeg ikke, hvordan regeringspartierne kan have det, når de har meldt ud, at den skal stige. Det er virkelig langt ude og et brud på deres egne valgløfter«, siger han.

Et nummer for smart
Han forstår ikke, at regeringen ikke regulerer op til 0,81 procent - som er det beløb, der er budgetteret, men i stedet altså vil bruge en vækst i BNI til at fastholde udviklingsbistanden på 0,80 procent.

»Det er et nummer for smart. Så kan vi jo ikke regne med, hvad folk siger mere. Det havde jeg simpelthen ikke forventet«, siger Henrik Stubkjær.

Hos de konservative forklarer finans- og udviklingsordfører Lars Barfoed, at reguleringen til 0,80 procent skyldes, at det vil blive endnu sværere for regeringen og aftaleparterne at finde penge til en regulering på 0,81 procent.

»Men de fattige i ulandene og andre, der har glæde af pengene, får jo ikke færre penge - hvis BNI stiger mere end forventet. Den reelle stigning i kroner og øre, vi har lagt ind i budgettet, står jo fast«, siger han.