Danmark er et af få europæiske lande, der ikke tillader borgere at have dobbelt statsborgerskab.

Lovgivningen tvinger dermed indvandrere og udlandsdanskere til at opgive deres oprindelige nationalitet.

Urimeligt valg af loyalitet
Men Ny Alliance har i dag fulgt sit partiprogram og fremlagt et lovforslag om at indføre dobbelt statsborgerskab i Danmark.

Forslaget bliver godt modtaget både til højre og venstre for midterpartiet.

Og det er på høje tid, at Danmark ændrer sin indfødsretslovgivning, mener professor i migrations- og nationalismestudier ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet, Ulf Hedetoft.

»Det vil være fornuftigt at tilpasse sig globaliseringens tidsalder. I dag stiller man mange etniske minoriteter i den ubehagelige og urimelige situation, at de skal vælge mellem to typer af loyalitet. Hvis de vil bevare deres tilhørsforhold til deres oprindelsesland, kan de ikke have rettigheder i Danmark«, siger Ulf Hedetoft, der også er leder af Akademiet for Migrationsstudier i Danmark.

Han påpeger, at særligt danskere med tyrkisk baggrund har oplevet at stå i et dilemma mellem at skulle fravælge deres tyrkiske nationalitet for at opnå dansk statsborgerskab og dermed de borgerrettigheder såsom stemmeret til folketingsvalg, der følger med.

Vil have frihed og rettigheder
Den situation kommer 28-årige Mustafa Temel til at stå over for, hvis ikke den danske lovgivning laves om.

Han kom til Danmark fra Tyrkiet i 2001 og læser i dag på KDAS Lærerseminarium, ligesom han arbejder som lærervikar på en folkeskole i Glostrup.

Hans kone og to børn har dansk statsborgerskab, mens han selv er tyrkisk statsborger.

Når han har været længe nok i Danmark til at søge om statsborgerskab, skal han beslutte, om han vil sige farvel til sit tyrkiske pas.

»Jeg vil jo gerne have dansk statsborgerskab, for det giver en større frihed, når man skal ud at rejse. Samtidig vil jeg jo gerne deltage i dansk politik og stemme til parlamentsvalg, for det er jo der, de store beslutninger bliver truffet. Det må jeg ikke«, siger Mustafa Temel.

Men på den anden side har Mustafa Temel svært ved at klippe sine bånd til Tyrkiet over. Han er jo stadigvæk tyrker, forklarer han, og måske ønsker han en dag at vende tilbage.

Nabolande har dobbelt statsborgerskab
Ud af 46 lande i det geografiske Europa er Danmark et af ni lande, der ikke tillader dobbelt statsborgerskab. Sverige indførte muligheden i 2001, mens tyskerne gav muligheden til udlandstyskere bosat i EU-lande og Schweiz sidste år.

I andre nordiske lande som Island og Finland kan man ligeledes opnå dobbelt statsborgerskab, mens Norge overvejer at ændre sin lovgivning.

»I Danmark anses et statsborgerskab som en hædersbevisning, man skal gøre sig fortjent til. I andre lande bruger man statsborgerskabet som et redskab til at integrere indvandrere. Hvis man indførte det dobbelte statsborgerskab herhjemme, ville man give indvandrere flere rettigheder og samtidig anerkende deres etniske tilhørsforhold«, siger professor Ulf Hedetoft til politiken.dk.

Kampagne-hjemmesiden statsborger.dk har i denne uge sat en underskriftindsamling i gang. Allerede har man på internettet indhentet 3.000 navne på danskere i udlandet, udlændinge i Danmark og fra danskere i Danmark, der vil have ændret den danske lovgivning om statsborgerskab.

Udlandsdanskere med ondt i hjerte og pengepung
En af initiativtagerne til kampagnen er freelance-journalisten Charlotte Sylvestersen, der er italiensk gift og har boet i Milano siden 1993.

Hun kalder sig selv »en halv borger« som konsekvens af, at hun ikke vil opgive sit danske statsborgerskab for at få italiensk pas.

»Du ringer til mig, og vi taler dansk sammen. Jeg er dansker og vil ikke have retten til at være dansker taget fra mig. Men fordi jeg holder fast i mit danske pas, bliver min handlefrihed bremset«, siger 44-årige Charlotte Sylvestersen.

Udlandsdanskere kan kun opretholde deres stemmeret i to år efter at have forladt fædrelandet.

Men for Charlotte Sylvestersen handler ønsket om dobbelt statsborgerskab ikke om, at hun vil deltage i Folketingsvalget. Udover det rent følelsesmæssige drejer det sig snarere om, at der er en række praktiske problemer, når man holder fast i den danske nationalitet.

I mange lande må udlændinge ikke købe fast ejendom; de må ikke stifte egen virksomhed og kan ikke få en karriere inden for det offentlige, forklarer Charlotte Sylvestersen.

Senest er hun blevet kontaktet af en dansk familie i Australien, som har ekstraudgifter for 70.000 kroner om året, fordi de er danske statsborgere. Forklaringen er, at det er dyrere for børnene at gå i gymnasiet, eftersom de har fremmed pas.

Birthe Rønn: »Forringelse af den enkelte«
I Folketinget er Ny Alliances forslag stadig jomfrueligt.

Oppositionen og de konservative er umiddelbart positivt stemt over for en ændring af reglerne. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) påpeger over for Information, at forslaget endnu ikke er drøftet i regeringen.

Som daværende retsordfører for Venstre meldte hun dog sin holdning ud i en brevudveksling med Charlotte Sylvestersen, der er offentliggjort på statsborger.dk. I brevet dateret for et år siden skriver hun:

»Jeg forstår ikke, at det skulle være så dejligt at have to statsborgerskaber. Jeg synes tværtimod, at det må være en dybt ulykkelig situation. Man risikerer, at blive kastet fra det ene land til det andet. Integration kræver efter min mening netop ikke nødvendigvis statsborgerskab«.

Birthe Rønn Hornbech tilføjer:

»Men en dag tror jeg også, at Danmark vil acceptere, at flere end i dag har dobbelt statsborgerskab. Men det er ikke noget jeg vil slås for, for jeg mener det er en forringelse for den enkelte«.