Annonce
Annonce
Annonce
Politik 8. apr. 2008 KL. 22.02

Niels Helveg Petersen stopper i politik

Den mangeårige radikale leder og minister har i aften meddelt sin kreds, at han ikke genopstiller ved næste valg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Helvegs politiske cv

  • Niels Helveg Petersen blev opstillet i Middelfart-kredsen i juni 1976, hvor han afløste fhv. statsminister Hilmar Baunsgaard.
  • Han blev valgt til Folketinget i 1977 og har været valgt ved samtlige valg siden.
  • Niels Helveg Petersen var gruppeformand og politisk leder for Det Radikale Venstre i en årrække.
  • Han blev økonomiminister i Schlüter-regeringen i juni 1988-90 og siden udenrigsminister i Nyrup-regeringen fra januar 1993 til december 2000.

Niels Helveg Petersen besluttede for mange år siden, at han ikke vil genopstille til Folketinget, efter at han er fyldt 70 år.

Det gør han til januar næste år, og så er det slut med politik på Christiansborg.

Det meddelte det mangeårige radikale folketingsmedlem og forhenværende minister på generalforsamlingen i Middelfartkredsen i aften, skriver partiet i en pressemeddelse.

Gav formand besked efter valget
»Middelfartkredsens formand har kendt til min beslutning siden kort tid efter sidste valg, og kredsen er i færd med at finde min efterfølger. Jeg kan med glæde se tilbage på et usædvanligt langt politisk arbejdsliv og er taknemmelig over at have fået lov til at arbejde for dansk folkestyre og for Det Radikale Venstre«, siger Niels Helveg Petersen pressemeddelsen.

Han blev genvalgt på generalforsamlingen og vil være Middelfartkredsens kandidat, indtil hans afløser er fundet.

Sikker kreds i over 100 år
Middelfartkredsen har givet valg til en radikal i mere end 100 år, lige siden Det Radikale Venstres fødsel i 1905.

Niels Helveg Petersen har været valgt for kredsen i mere end 30 år ved 12 folketingsvalg i træk.