Annonce
Annonce
Politik 8. apr. 2008 KL. 23.07

Opgør om Foghs ledelse af Danmark

Et flertal i Folketinget mener, at statsministeren har mere travlt med at få en international toppost end passe jobbet som leder i Danmark.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Dansk Folkeparti og resten af oppositionen kritiserer nu statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for at være fraværende i dansk politik og svigte sin rolle som leder af Danmark.

»Hvor er statsministeren henne? Nå, han er i Baltikum, han er i Finland, han er i USA. Han er rigtig meget væk for tiden«, siger partileder Pia Kjærsgaard (DF). Hun savner klare meldinger fra Anders Fogh Rasmussen på den hjemlige scene.

Derfor går hun nu – som en del af VK-regeringens parlamentariske flertal – i spidsen for en sjælden kritik af Foghs rolle som statsminister.

Pia Kjærsgaard: Regeringen er uenig med sig selv
Det er især regeringens tvetydige holdning til det officielle Danmark deltagelse ved OL i Beijing, der får Pia Kjærsgaard på banen: »Det er en sag, hvor regeringen er uenig med sig selv, og hvor jeg klart mener, at statsministeren må gå ind og svare«, siger hun.

Fogh kommenterede først OL-sagen tirsdag fra Sverige, hvor han deltog i Nordisk Råds ministermøde ved Riksgränsen – og havde af samme grund aflyst sit ugentlige pressemøde i Statsministeriet.

Ligesom i OL-sagen var Fogh enten sent ude eller helt fraværende under den seneste debat om, hvorvidt og hvordan de danske EU-forbehold skal til folkeafstemning, hvor han i stedet udtalte sig til den tyske avis Die Welt. Og igen da Nørrebro og flere skoler senest stod i flammer.

Mindst ti udlandsrejser i år
Ifølge politiken.dk's optælling har Fogh alene i år været i udlandet i hvert fald ti gange. Og ifølge Pia Kjærsgaard kunne flere af turene sagtens have været varetaget af udenrigsminister Per Stig Møller (K).

Kjærsgaards kritik af statsministerens fravær deles af S, R og SF, som mener, at Foghs fokus på udlandet er gået ud over rollen som regeringsleder.

Helle Thorning-Schmidt: Pinligt
S-formand Helle Thorning-Schmidt bakker op om Foghs udlandsbesøg, men mener, at han har mistet fokus på Danmark:

»Statsministerens fokus er rettet et andet sted hen end på de dagligdags problemer, vi andre går og tumler med på Christiansborg. Han har været fraværende flere gange. Han diskuterer EU-forbehold i europæiske medier frem for at gøre det herhjemme. Det synes jeg ganske enkelt er pinligt«, siger Thorning.

Marianne Vestager: Ærgerligt
Den radikale leder Margrethe Vestager er også forundret:

»Det bliver mere og mere udtalt, at statsministeren er meget fjern fra den politiske diskussion i Danmark. Det er ærgerligt for en regeringsleder, som bør være til stede på den politiske scene«, siger hun.

Venstre afviser kritikken
Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, er helt uenig i kritikken:

»Der er absolut ingen tvivl om, at statsministeren tager del i de danske debatter – han er ikke fraværende. Og han skal rejse rundt og varetage de danske interesser. Jeg synes i stedet, oppositionen burde glæde sig over, at vi er kommet i spidsen for klimaet«, siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fogh. Men i Sverige afviste han over for Ritzau, at hans store rejseaktivitet skyldes personlige ambitioner. Det skete i et svar til Pia Kjærsgaard, der allerede i går var ude med kritik:

»Jeg rejser for at fremme Danmarks interesser. Vi har påtaget os at forhandle en global klimaaftale på plads, og i den forbindelse er det afgørende vigtigt, at Danmark fører et aktivt klimadiplomati«, sagde Fogh.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe