Efter bare et år med den nye indfødsretsprøve vil Dansk Folkeparti have prøven gjort sværere.

Partiet er utilfreds med, at prøven i dansk historie, kultur og samfundsforhold er lavet, så man kan lære de fleste af spørgsmålene udenad, før man tager testen.

»Den måde, prøven er lavet på, er fuldstændig uacceptabel«, siger integrationsordfører Søren Krarup (DF).

Han har meddelt integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at Dansk Folkeparti vil have hurtige forhandlinger om prøven, der blev aftalt af VK-regeringen og DF i 2005 efter flere års konflikt om kravene til nye danske statsborgere.

Og ministeren er klar til at indkalde til forhandlinger.

»Nu skal jeg tale med Dansk Folkeparti om det her, men jeg vil da gerne understrege, at jeg aldrig har gået i en skole, hvor man får facitlisten udleveret inden prøven. Jeg tør ikke sige, hvor det ender henne, men jeg har selv undret mig over prøvens form«, siger Birthe Rønn Hornbech.

De fleste svarer rigtigt
Indfødsretsprøven består af 40 såkaldt multiple-choice-spørgsmål, som man har 60 minutter til at besvare.

De 35 kommer fra en spørgsmålsbank med 200 spørgsmål, der kan studeres på forhånd. Inklusive det rigtige svar. De sidste fem er aktuelle spørgsmål, som man ikke har mulighed for at se på forhånd.

Der skal svares rigtigt på 28 spørgsmål for at bestå testen, og det klarer 97 procent, viser erfaringerne fra de første tre prøver.

»Man kan jo bestå prøven med den ene hånd i lommen, når det er så nemt«, siger Søren Krarup.

Han mener, at prøven skal foregå som en almindelig eksamen. Hvor man har et kendt pensum – f.eks. den nuværende lærebog til prøven – og så får spørgsmål, som ikke er kendte på forhånd.

»Lærebogen er sådan set udmærket, men den bliver jo ikke læst, når man bare kan lære de 200 spørgsmål udenad. Det er helt til grin«, siger Søren Krarup.

Ny aftale inden sommerferien
DF’s forslag støttes af Erik Toft, som er leder af Sprogcenter Vestegnen i Hvidovre.

»Med sådan en prøve vil jeg mene, at man skal sætte sig ind i sagerne. Det andet er ren og skær udenadslære. Det er ikke noget værd«, siger Erik Toft.

Han har været tilsynsførende ved de tre prøver, der har været afholdt, siden prøven blev indført, og fortæller, at mange klarer prøven på seks til otte minutter.

Kritik fra lærerne på sprogcentrene har også gjort indtryk på integrationsministeren:

»Jeg kender alle indvendingerne i forhold til denne her test. Der er nogle lærere, der siger, at man ikke behøver at vide noget, fordi man kan lære det hele udenad. Det er også derfor, jeg er lydhør over for Dansk Folkepartis kritik af prøven«, siger Birthe Rønn Hornbech.

Hun forventer at have en ny aftale på plads inden sommerferien.

Støtte fra K
Også den konservative indfødsretsordfører, Tom Behnke, er klar til at genforhandle prøven med Dansk Folkeparti.

»Jeg er indstillet på, at vi sætter os rundt om forhandlingsbordet for at se på, om tingene nu også fungerer efter den hensigt, som vi oprindelig havde tænkt os, at det skulle«, siger Behnke.

I de seneste år har omkring 4.000 voksne og 1.500-2.000 børn årlig fået dansk statsborgerskab. Men formålet med en ny prøve er ikke at få det tal ned:

»Nej, tværtimod. Jeg er meget interesseret i, at folk kvalificerer sig, så så mange som muligt får indfødsret. Men betingelserne for at opnå indfødsret skal være høje. Det er bedst for alle parter«, siger Rønn Hornbech.