Politikere og eksperter i hele Europa har travlt med at udpege biologisk brændstof som en af synderne for de stigende fødevarepriser og den truende hungersnød i en række af verdens fattigste lande.

Men den forklaring er for letkøbt, mener den danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel.

»I jagten på forklaringer er biobrændstof blevet en syndebuk. Mediestormen er blevet så voldsom, at det er blevet svært at høre den rigtige debat for vindens hylen«, sagde hun i går under en konference om biobrændstof i tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Connie Hedegaard såede tvivl
Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) pegede for nylig på de grønne dråber som en væsentlig årsag til den øjeblikkelige fødevarekrise og såede tvivl om, hvorvidt Danmark overhovedet skal satse på biobrændstof som et vigtigt våben mod klimaforandringerne.

»Så længe vi ikke er sikre på, at biobrændstoffet er tilstrækkelig bæredygtigt – både miljømæssigt, socialt og i forhold til fødevaresituationen – så kan vi ikke satse på det«, sagde Hedegaard.

Det synspunkt bliver bakket op af både SF og Socialdemokraterne, mens regeringsfællerne i Venstre ikke ser nogen grund til at pille ved det danske mål om 5,75 procent biobenzin i 2010.

Dårlig høst to år i træk
Mariann Fischer Boel mener ligeledes, at det er for tidligt at ændre EU’s målsætning om 10 procent biobenzin i 2020. Indtil videre er der nemlig ikke ret mange beviser for, at biobrændstof vil føre til stigende fødevarepriser og tage brødet ud af munden på mennesker i den fattigste del af verden.

»De, som mener, at biobrændstof er drivkraften bag de seneste stigninger i fødevarepriserne, har ikke bare overset en elefant lige foran dem, men hele to elefanter«, siger Mariann Fischer Boel.

Elefanterne symboliserer, at der er andre langt vigtigere faktorer, der har gjort sukker, mælk og kød dyrere.

For det første har der de seneste år været en stigende efterspørgsel efter kød og mælkeprodukter i Kina og Indien, som har reduceret landbrugsjorden til afgrøder.

For det andet ødelagde vejret i 2006 kornproduktionen i USA, EU, Canada, Rusland, Ukraine og Australien. I 2007 gentog situationen sig, på nær i USA.

Spekulanter satser på fødevarer
Mariann Fischer Boel nævner også kornspekulanter og andre varespekulanter som en årsag til fødevarekrisen, selv om det er svært at måle deres direkte betydning.

Men alene fra 1998 til 2007 er investeringer i vareindekser steget fra 10 milliarder dollar til 142 milliarder dollar.

Landbrugskommissæren medgiver dog, at de stigende fødevarepriser har skabt problemer i nogle udviklingslande, og her skal EU hjælpe med bistand og viden om landbrugsproduktion. Men prisstigningerne er »ikke kun en dårlig ting«:

»Det kan være godt nyt for de 70-80 procent af verdens fattigste, som lever i landområder og er afhængige af landbrug som levebrød. Her kan vi gøre meget mere med vores udviklingsstøtte«.

Også eksperten Bas Eickhout fra det hollandske miljøagentur, MNP, peger på, at biobrændstofs indflydelse på fødevarepriserne indtil videre er små. Men der er en risiko for, at den vokser, fordi mange områder i verden satser på det.

Svend Auken har opgivet troen
Meget afhænger af, hvornår man kan komme i gang med at producere den såkaldte 2. generation, hvor man bruger affald i stedet for fødevarer til at udvinde benzinen. Ifølge Ian Hudson, direktør i virksomheden DuPont, som er langt fremme med udviklingen, er det realistisk at være klar om fem år.

I Danmark har tidligere miljøminister Svend Auken (S) helt opgivet troen på biobrændstof og udtalt, at EU bør droppe målet om 10 procent biobrændstof i 2020. Så langt går energi- og klimaminister Connie Hedegaard ikke. Hun vil først og fremmest sikre sig, at biobrændstoffet er tilstrækkelig bæredygtigt.

Kommissionen har foreslået, at biobenzin skal reducere CO2-udledningen med 35 procent i forhold til almindelig benzin, før det er umagen værd. Connie Hedegaard vil have målet op i nærheden af 44 procent.

Mariann Fischer Boel siger nu, at kommissionen er villig til at se på, om man kan øge tærsklen fra 2015.