Annonce
Annonce
Politik 18. maj. 2008 KL. 21.42

Lars Løkke kørte i taxa for 240.000 kr.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) var som amtsborgmester en særdeles flittig taxakunde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) bør betale op mod 150.000 kroner tilbage.

Det mener en række juridiske eksperter, efter at DR’s søndags program ’21 Søndag’ kunne fortælle, at der er fejl i 590 ud 1.090 taxakvitteringer fra Lars Løkke Rasmussens tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt.

DR har fået aktindsigt i Løkke Rasmussens taxakvitteringer, og en stor del af dem mangler fortegnelser for, hvor den tidligere amtsborgmester er kørt hen, og hvad årsagen har været. Og det er i strid med reglerne.

»Der er ingen tvivl om, at nogle af taxabonerne er blevet udfyldt lidt hurtigt, og i den situation skal man selvfølgelig være ’large’. Og drejede det sig om et par gange, hvor det var sket, så havde det heller ikke betydet noget, men her er tale om 590 ud af 1.090, og det virker mærkeligt«, siger lektor i forvaltningsret fra Aalborg Universitet, Sten Bønsing, der mener, at Lars Løkke Rasmussen bør betale pengene tilbage.

»Hvis ikke han kan dokumentere, hvorfor han har kørt i taxa, og hvad det amtslige formål har været med turen, så er det i strid med reglerne, og så ville det mest rigtige være, at han betalte pengene tilbage«, siger Sten Bønsing, der i DR’s udsendelse i aftes fik støtte af professor i offentlig ret Bent Ole Gram Mortensen, der mente, at Løkke Rasmussen burde gøre rent bord »ved at betale pengene tilbage«.

Flere gange kørt fra Hillerød til Folketinget
I alt i alt kørte Lars Løkke Rasmussen i taxa for cirka 240.000 i perioden fra 1998 til 2001. DR kunne afsløre, at den nuværende finansminister flere gange havde taget en taxa fra amtsgården i Hillerød og ind til Folketinget, for dernæst at køre tilbage igen og aflevere bilagene der.

Ifølge DR ikke for at lave amtsrådsarbejde, men for at passe sit arbejde som folketingsmedlem og i Venstres folketingsgruppe. Og det går ikke.

»Når Løkke har taget en taxa for at stemme i folketingssalen, spå er det lige så relevant for amtet, som hvis Løkke tog en taxa ned efter etn fjernsyn i Fona«, siger professor ved juridisk fakultet på Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted.

Der er tale om gennemført sjusk
Han mener, at Lars Løkke Rasmussens omgang med taxabilagene er et udtryk for sjusk: »Jeg vil ikke sætte det op på en grovhedsskala, men der burde være fundet en løsning, så Løkke kunne have styr på, hvornår det var Venstre, Folketinget eller amtet, der skulle betale. Man kan sige, at der er tale om gennemført sjusk«.

Foruden fejlene i bilagene kritiserer de tre eksperter også den aftale, som Lars Løkke Rasmussen hævder, at han indgik med den tidligere amtskommunaldirektør i Frederiksborg Amt. En aftale, som betød, at Venstre betalte for taxakørslen den ene vej, mens amtet betalte den anden. Men den går heller ikke.

»Det kan man ikke. Man er nødt til at lave en konkret afvejning af hver enkelt sag, for amtet kan jo ikke betale for ting, som ikke har med amtet at gøre«, siger Sten Bønsing.

Ingen kommentarer fra Lars Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen ønskede hverken over for DR eller Politiken at forklare sig om bilagene.

I stedet siger Venstres finanspolitiske ordfører, Peter Christensen, at han ikke ser nogen problemer i sagen om taxabilagene.

»Også dengang havde vi en velfungerende offentlig sektor, som blev udsat for revision, og som derfor helt sikkert ville have gjort opmærksom på det, hvis Lars Løkke Rasmussens taxakørsel havde givet anledning til problemer«, siger han.

»Og desuden havde Lars Løkke som næstformand i Venstre det sådan, at han altid – uanset, hvad han skulle – kunne tage en taxa, der blev betalt af partiet. Så han har slet ikke haft grund til at snyde«, siger finansordføreren.

Men hvorfor har der så overhovedet været den her aftale om, at amtet skulle betale den ene vej, og Venstre den anden?

»Jamen, der er da ingen tvivl om, at det har været svært af og til at finde ud af, om det var et Venstremøde, et folketingsarrangement eller noget for amtet, som Løkke var til – måske var det alle tre dele, og hvem skulle så betale? Jeg ved det ikke, og derfor synes jeg sådan set, at det er fint, at man laver en aftale, hvor man siger, så deler vi udgifterne«, siger Peter Christensen.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe