Annonce
Annonce
Politik 19. maj. 2008 KL. 19.36

DF vil have tørklædeforbud i skolen

Folketinget skal behandle ’lightudgave’ af forslaget i morgen, og senere følger så forslag om totalt forbud.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Indvandrefamilier skal opfordres til ikke at sende deres piger i skole med tørklæder.

Sådan lyder et forslag fra Dansk Folkeparti, som skal behandles i folketinget i morgen.

I et brev fra skolen eller til en skole-hjem-samtale skal forældrene dermed anspores til at lade børnenes tørklæde blive i skabet derhjemme.

»Vi vil gerne sende et signal til indvandrefamilierne om, at samfundet gerne ser, at de undlader at sende deres børn i skole med tørklæde, fordi der er nogle integrationsproblemer ved det«, siger uddannelsesordfører Martin Henriksen (DF).

Et forslag om totalt tørklædeforbud på vej
Forslaget, som han kalder for et ’tørklædeforbud light’, skal kun være en henstilling til forældrene om at tænke over brugen af tørklædet, og dermed håber han på, at nogle af de andre partier vil være med.

»Vores kære statsminister Anders Fogh har jo talt meget om, at religiøse symboler skal fylde mindre i det offentlige rum, og det samme har Helle Thorning-Schmidt. Alle de fine budskaber, de kommer med til pressen, dem forsøger vi bare at få leveret helt ud til den enkelte familie«, siger Martin Henriksen.

Han lægger dog ikke skjul på, at Dansk Folkeparti også barsler med et decideret forbud mod at muslimske piger bærer tørklæder i folkeskolen.

»Det her er bare et skridt på vejen«, fastslår han.

Det egentlige forslag om et forbud vil først blive stillet, efter at Folketinget har været på sommerferie.

Et diskriminerende forslag
Men Venstres integrationsordfører, Karen Ellemann, hopper hverken på det ene eller det andet forslag.

»Det er den enkelte skoles leder i samarbejde med skolebestyrelsen, som bestemmer, hvilke reglementer der gælder på den pågældende skole. Det er på ingen måde noget, vi skal blande os i på Christiansborg«, siger Karen Ellemann, der finder forslaget alt for specifikt mod muslimer.

»Der er jo skoler, som henstiller til, at her bærer vi ikke hovedbeklædning, og så har det ikke en religiøs undertone. Her er det specifikt hovedtørklædet, forslaget går på. Det er et udtryk for, at man lægger en bestemt befolkningsgruppe for had«, fastslår hun.

Socialdemokrat forventer enighed
Socialdemokraterne skal først have forslaget op på et gruppemøde i morgen, men den foreløbige melding er, at de deler holdning med Venstre.

»Jeg tror slet ikke, at problemstillingen er så stor. Når børn og unge diskuterer påklædning, er det hængerøvsbukser og korte bluser, der er på dagsordnen«, forklarer medlem af Uddannelsesudvalget Leif Lahn Jensen (S).

»Min holdning er, at det er op til skolerne selv at bestemme, og det forventer jeg, at der er opbakning til i folketingsgruppen. Men det kan være, at jeg bliver klogere i morgen«, siger han.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe