Annonce
Annonce
Politik 3. jun. 2008 KL. 16.41

Hård kritik af Margrethe Vestager

Det er upassende, når den radikale leder bruger bombeangreb til at diskutere dansk udenrigspolitik. Det mener både S, V og DF.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Socialdemokraterne giver fuld opbakning til regeringens linje efter terrorangrebet mod den danske ambassade i Islamabad.

Terrorister skal ikke diktere dansk udenrigspolitik eller dansk ytringsfrihed, fastslår S-formand Helle Thorning-Schmidt.

»Jeg synes, at det er vigtigt, at alle Folketingets partier står sammen i denne vanskelige situation«, sagde Helle Thorning-Schmidt efter et møde i Udenrigspolitisk nævn.

Thorning kritiserer Vestager
Det er også en kritik af den radikale leder Margrethe Vestager, der efter bombeangrebet har talt for en drejning af dansk udenrigspolitik i retning af mere dialog frem for konflikt.

»Et terrorangreb er en uendelig dårlig baggrund for at diskutere ændringer i både vores udenrigspolitik og vores interne diskussioner herhjemme, som vores ytringsfrihed«, siger S-formanden.

»Det er vigtigt i denne situation at få slået fast, at terroristerne på ingen måde skal have held til at bestemme hverken vores ytringsfrihedspolitik eller vores udenrigspolitik. Derfor er det forkert at sammenkæde et terrorangreb og vores udenrigspolitik«.

Fogh er »bestyrtet«
Men hvis nu Margrethe Vestager mener det?

»Jeg synes, at der er udmærkede lejligheder til at diskutere både vores udenrigspolitik og vores frihedsrettigheder i Danmark. Men det skal ikke kædes sammen med et terrorangreb«.

Sent mandag aften sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i et tv-interview, at han var »bestyrtet« over Vestagers udtalelse. Og Venstres politiske ordfører Inger Støjberg skriver på sin blog i dag, at det »er meget beklageligt, at Vestager bliver blød i knæene og giver op over for terroristerne«.

Vestager: Det er noget sludder
Margrethe Vestager afviser kritikken.

»Jeg tror, at ethvert alvorligt angreb på en dansk ambassade og på Danmark, må give overvejelser over, om vi gør det vi gerne vil for at tjene danske interesser. Jeg kan ikke mindes noget, der er så alvorligt, som den situation, vi er i«.

Er der nogen, der overfortolker det, du har sagt?

»Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er helt ude i hegnet, at man skal beskyldes for at gå terroristers ærinde, fordi man bruger muligheden for, at der er et spørgsmålstegn i den danske grammatik. For er der noget, der er enighed om i det dansk folketing, så er det kampen mod islamisme, ekstremisme og terrorisme«, siger Vestager.

Men risikerer du ikke at sende et signal til terrorister om, at hvis man angriber Danmark, så begynder politikerne at ryste på hånden i udenrigspolitikken?

»Nej, jeg har aldrig hørt magen til sludder«.

»Jeg er meget, meget skuffet«
Men hvorfor skal bomben bruges til at diskutere udenrigspolitik og ytringsfrihed?

»Jeg tror, at når vi er i en situation, hvor Danmark bliver angrebet, så vækker det eftertanke«.

Er det ikke upassende at bruge bomben til at diskutere udenrigspolitik på den måde?

»Jeg må indrømme, at det jeg synes er upassende, det er at udråbe andre til at gå terroristers ærinde. Det er jeg meget, meget skuffet over«.

DF vil have politisk borgfred
Men den skuffelse kan hun godt pakke væk, mener Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard.

»Jeg har svært ved at forstå Margrethe Vestagers fornærmelse i dag«, siger hun.

Efterlyser du en borgfred ligesom efter den første Muhammedkrise?

»Ja, det gør jeg. Jeg synes, at situationen er så alvorlig. Det er et overgreb mod og et angreb på Danmark«.

Hvad er problemet med det, Vestager har sagt?

»Hun misbruger situationen til at skabe splid og forsøger – nu skal jeg sige det på en pæn måde – at skyde skylden lidt på de partier, som står bag udenrigspolitikken. Men så vidt jeg har forstået, står de radikale stadig bag missionen i Afghanistan. Derfor har jeg svært ved at se det som andet end et forsøg på at drive ren indenrigspolitik og sætte folk op mod hinanden. Og det synes jeg, situationen er for alvorlig til«, siger Pia Kjærsgaard.

Per Stig Møller nedtoner konflikten
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) ville efter nævnsmødet ikke ind i den konflikt.

»Der er sammenhold. Jeg har noteret retorikken, jeg er jo ikke helt døv, men jeg kan konstatere, at når det kommer til kendsgerningerne er der sammenhold om, at der skal være maksimal sikkerhed«, siger Per Stig Møller.

»Der er sammenhold om, at dansk udenrigspolitik ikke skal dikteres af hverken terrorister eller andre. Og der er sammenhold, om at vi skal fortsætte linjen med at samarbejde med moderate kræfter i den muslimske verden. Det er jeg godt tilfreds med. Jeg bemærker retorikken, men jeg går efter indholdet«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
11. feb. KL. 12.01 opdateret KL. 13.19

Dansker dræbt i lavine-ulykke

Dansk mand er dræbt i Italien i går. De pårørende er blevet underrettet

Det arabiske oprør
11. feb. KL. 11.22
Satellitbilleder frigivet af Digital Globe viser det centrale Homs, hvor kampe mellem oppositionen og regeringsstyrker på det seneste har taget kraftigt til. - AP

USA's ambassadør: Syrien bruger voldsom krigsmaskine mod private hjem

Amerikansk ambassadør lægger satellitbilleder af kampene i Homs på Facebook.

Danmark
11. feb. KL. 08.46
Minde. Mange har lagt blomster på det sted, hvor Judy Meiniche Simonsen døde. - Foto: Ernst van Norde/Polfoto

Drabssigtet var for farlig til bosted

MIstænkt for pædagogdrab boede på en åben institution, selv om han var erklæret for farlig til stedet.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Idyl. Det kan nemt koste 700 kroner at få en let frokost på Glyptoteket, men til gengæld er det en af de mest stemningsfulde cafeer i byen. - Foto: Martin Bubandt
11. feb. KL. 09.00

Smagfuld museumscafé serverer dyr idyl

ibyen anbefaler

restaurant & cafe