Euro, forsvarssamarbejde og Lissabon-traktat.

På dagen hvor al-Qaeda har taget skylden for terrorangrebet mod den danske ambassade i Pakistan, valgte Anders Fogh Rasmussen - modsat de fleste andre toppolitikere - at bruge sin grundlovstale på at tale om EU-forbehold.

»Den danske undtagelse fra EU’s forsvarssamarbejde er ude af trit med nutiden. Og det er helt tåbeligt, at Danmark er afskåret fra at deltage i fredsbevarende operationer, som EU står for, og som FN har bedt om«, siger han.

Kun to linjer om Pakistan
Mens både Helle Thorning-Schmidt (S), Bent Bendtsen (K) og Per Stig Møller (K) dedikerede større dele af deres taler - sidstnævnte talte ikke om andet - til bomben mod den danske ambassade, nævnte Fogh kun terrorangrebet direkte i to linjer:

»Terrorangrebet på den danske ambassade i Pakistan er det seneste af en række meningsløse angreb med uhyrlige konsekvenser for uskyldige ofre«.

EU-forbehold skal væk
Med udgangspunkt i de to linjer om Pakistan drejede Fogh i stedet talen hen på en diskussion af de fire danske EU-forbehold.

»Vi skal stå sammen i kampen mod terror. Her har Europa en stor rolle at spille«, lyder det fra statsministeren, der også lod forstå, at Danmark skulle passe på ikke at miste international indflydelse.

»Den nye Lissabon-traktat skaber en stabil ramme for EU-samarbejdet i lang tid fremover. Men samtidig betyder traktaten, at de danske undtagelser i en endnu større grad vil hæmme Danmarks indflydelse og interesser«, siger han.

Kritik fra Pia Kjærsgaard
Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard kritiserer efterfølgende statsministeren for at begynde en valgkamp uden at have udmeldt en dato for en afstemning om de danske forbehold.

»Det her er begyndelsen på valgkampen. Men det er ikke fair, at vi andre ikke får en dato. Først når der kommer en dato, kommer valgkampen for alvor i gang. Jeg er ikke i tvivl om, at han har en fast køreplan, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.