Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) beklager det irske nej til Lissabontraktaten og venter nu på et udspil fra den irske regering.

»Det vil være forkert, hvis vi begynder at drage forhastede konklusioner, før vi har hørt fra Irand«, sagde statsministeren på et pressemøde i dag.

Først i næste uge, når den irske regering har givet sin vurdering af den nye situation, og når EU-landene har drøftet irernes nej, vil Anders Fogh Rasmussen tage stilling til en afstemning om de danske forbehold.

»Vi skal tage vores udgangspunkt i respekt for det de irske vælgeres valg. Derfor skal vi først have en officiel melding fra den irske regering, før vi selv tager stilling til, hvad det betyder for afstemningen om de danske forbehold, og dernæst tager jeg en drøftelse med Folketingets partier – og så tager vi stilling«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen, der »beklager« det irske nej.

Irsk nej rammer dansk forbehold
Ifølge statsministeren får det irske nej direkte konsekvenser for danskerne, fordi Danmark har fået en særlig passus i Lissabon-traktaten om tilvalg af et forbehold for den retslige del af EU-samarbejdet.

En tilvalgsordning, som blandt andet betyder, at Danmark kan stå uden for en fælles EU-politik på indvandrerområdet.

»Det er klart, at der er tale om en ny situation. Den danske tilvalgsordning var en del af Lissabon-traktaten, og for, at vi får den tilvalgsordning, er det en nødvendighed, at traktaten bliver ratificeret«, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Anders Fogh Rasmussen ærgrer sig også over, at EU nu skal bruge sine kræfter på at diskutere »spilleregler og jura« i stedet for at tage førertrøjen i forhold til ny global klimapolitik og kampen mod international terrorisme.