Et EU, hvor de mest EU-venlige lande kører foran de mere kritiske nationer.

Det kan være konsekvensen af det irske nej til Lissabon-traktaten, mener den socialdemokratiske partileder Helle Thorning-Schmidt.

»Man kan sagtens forstille sig, at nogle af de mere EU-ivrige lande vil fortsætte selv. Og det er jo en skam, for vi har alle sammen glæde af, at vi holder sammen i Europa, og at alle lande har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende i hele Europa«, siger Helle Thorning-Schmidt, der ligesom de andre ja-sigere beklager det irske nej.

En ny situation
»Det er selvfølgelig en skuffelse, at det nu ser vanskeligt ud at få Lissabon-traktaten. Men vi er jo nødt til at respektere det irske folk, og derfor må vi lytte til, hvad irerne selv siger i næste uge på EU-topmødet. Der er ingen tvivl om, at det er en ny situation – både for Europa og Lissabon-traktaten, men også for Danmark og den forbeholdsdiskussion, vi havde forestillet os, vi skulle i gang med«.

Betyder det, at afstemningen allerede er udskudt efter din mening?

»Vi skal i hvert fald have en afklaring på Lissabon-traktatens skæbne, før det giver mening at sende forbeholdet om de retslige indre linjer til afstemning. Vi vil vide langt mere i næste uge, og derfor tøver jeg med den endelige vurdering, fordi vi først skal høre, hvad irerne siger, men omvendt er det klart, at det er en ny situation – også for planerne om at sende vores forbehold til afstemning«.

Det lyder som om du rent mentalt har indstillet dig på, at det skal udskydes?

»Jeg ved ikke, hvad jeg mentalt er ved at indstille mig på. Men det er en ny situation, da vi netop skulle stemme om forbeholdende, fordi vi havde fået en Lissabon-traktat. Når vi nu ikke har en Lissabon-traktat – eller det i hvert fald ser vanskeligt ud – så er det en ny situation med de forbehold«.

Overrasket over nej
Alle 27 lande skal ratificere traktaten, før den er gældende. Har den overhovedet noget liv tilbage?

»Det er muligt. Men vi må jo lytte til, hvad irerne selv siger og deres forslag til, hvad de forestiller sig. Så det er simpelthen for tidligt at aflive den eller sige, at vi bare fortsætter, som om intet var hændt«.

Så det er i hvert fald tale om en patient i respirator?

»Der er tale om en alvorlig situation – både for Europa og for Lissabon-traktaten. Det ville være forkert at nægte det. Og selvfølgelig skal vi have respekt for, at de har sagt nej – så vi kan ikke fortsætte som om, intet var hændt«.

Er du overrasket over, at det bliver et nej?

»Det er svært at være overrasket efter den seneste uge. Men jeg lidt overrasket over, at irerne ikke har sagt ja til en traktat, som er langt mere enkel og demokratisk, end den Nice-traktat, som vi alle sammen må vende tilbage til, hvis ikke vi får Lissabon-traktaten. Så jeg er ærgerlig over det«.

Men der har ikke været andet end problemer med den traktat – først sagde Holland og Frankrig nej, og så skulle den skrives om, og nu siger irerne nej. Er det ikke et tydeligt tegn på, at det her EU-projekt er helt ude af trit med den europæiske befolknings ønsker?

»Den viser i hvert fald, at det er meget, meget vanskeligt at få ændret traktaterne. Og for hvis du sammenligner Nice med Lissabon-traktaten, så er den langt mere enkel at læse og forstå, den er mere demokratisk, og den er langt mere effektiv. Så det viser, at det er meget svært at få ændret traktaten, selv når det handler om en traktat, der gør EU mere effektiv og demokratisk«.

Hvad er din forklaring på det?

»Vi mangler en grundliggende diskussion om EU og Europa. Jeg vil nødig gøre mig klog på, hvad der er sket i Irland, men der mangler stadig at få åbnet en stor og bred EU-diskussion i hele Europa«.

Er EU blevet for stort til at træffe sådan nogle traktatbeslutninger. Det er trods alt 27 lande nu?

»Som jeg ser det har det intet med størrelsen at gøre, for det er jo de samme lande, som er skeptiske, som altid har været skeptiske. Og sjovt nok er det de gamle EU-lande (Frankrig og Holland, red.) – bortset fra Irland – der har været skeptiske over for den her traktat«, siger Helle Thorning-Schmidt.