Annonce
Annonce
Politik 26. jun. 2008 KL. 06.41

S og R strides om højhuse i København

De politiske forhandlinger om, hvor der må bygges højhuse i København, er gået i hårdknude.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Københavns skyline

  • Københavns Kommune definerer højhuse som bebyggelser på 13 etager eller 40 m og derover.
  • Inden for voldene er København bebygget med 3-5 etagers huse kun brudt af tårne og spir.
  • Uden for voldene ligger 5-6 etagers karreer med enkelte kirkespir og højhuse.

Kan man forestille sig et højhus ved Storkespringvandet? Eller måske en skyskraber, som hæver sig over Rundetårn på Købmagergade?

Nej, mener Det Radikale Venstre, som vil have indskrevet et forbud mod højhuse i Københavns historiske bydel i kommunens højhus-strategi.

Men det vil Socialdemokraterne ikke være med til. Rådhusets største parti vil kun forpligte sig på, at der »i udgangspunktet« ikke skal bygges højhuse i indre by.

Hver gang der er planer om at bygge et højhus i København, er der garanti for debat og protester. Derfor besluttede Københavns Borgerrepræsentation i starten af 2007, at der skal nedfældes en langsigtet højhus-strategi. Den skal skrives ind i næste kommuneplanstrategi og sætte rammer for, hvor der må opføres højhuse.

R: Fredning fra Rådhuspladsen til vandet
Men nu er de politiske forhandlinger strandet på grund af uenighed mellem Socialdemokraterne og de radikale.

»Vi ønsker at frede hele den historiske bydel fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv og vandet. Men vi må konstatere, at vi er så uenige med Socialdemokraterne, at enderne ikke umiddelbart kan mødes«, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R), som dog ikke vil udelukke højhuse ved Scala og Krøyers Plads, fordi planerne for de områder er gamle.

Protest fra Papa Bue og tidligere stadsarkitekt
De radikale har ændret holdning til højhuse i Københavns historiske bydel efter en høringsrunde, hvor cirka 95 procent af svarene var protester mod højhuse, især i den historiske bydel.

Protesterne kom fra mange sider: blandt andet fra Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (Enh), Papa Bue Viking Jazz Band og tidligere stadsarkitekt Otto Käszner, som skrev, at »den eksisterende vandrette højdeprofil betegner et værdifuldt arkitektonisk træk, der er ved at være enestående for en europæisk storby«.

De mange argumenter overbeviste Bondam.

»Københavnerne har sagt meget klart, med gode argumenter, at man ikke vil have højhuse i de historiske bydele«.

S er ikke overrasket over protester
Socialdemokraternes medlem af teknik- og miljøudvalget, Anne Vang, har dog ikke tænkt sig at ændre holdning på grund af de negative høringssvar.

»Vi har hele tiden vidst, at der var folk og foreninger, som er imod højhuse i Indre By. Derfor var det heller ikke overraskende, at de protesterede i høringsrunden«, siger hun.

Anne Vang begrunder Socialdemokraternes holdning med, at partiet ikke på forhånd vil udelukke højhuse i Indre By.

S støtter omdiskuteret Tivoli-tårn

»Vi er i vid udstrækning enige i, at man ikke skal plastre Indre By til med højhuse. Men hvis vi vedtager et princip om forbud mod højhuse i Indre By, så udelukker vi på forhånd muligheden for at sige ja, hvis der igen kommer et fantastisk spændende projekt for et højhus i Indre By«, siger Anne Vang.

Hun nævner det omdiskuterede Tivoli-tårn som eksempel på et højhus, partiet også i fremtiden vil støtte.

Forhandlingerne om højhus-strategien skal være færdige, inden kommuneplanstrategien for 2009 vedtages. Enhedslisten og SF har hele tiden været modstandere af højhuse i Indre By.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
3. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.12
Optur. Det er blevet sjovere at være aktiehandler på Wall Street. Takket være gode amerikanske jobtal er aktiekurserne tilbage på niveauet fra før finanskrisen i 2008. - Foto: Richard Drew/AP

Wall Street er tilbage på niveauet før finanskrisen

Aktiehandlen sender igen positive tegn til verden. Gode jobtal er forklaringen.

Danmark
3. feb. KL. 23.39
Støtten. Det kan være nødvendigt at vøre på overførselsindkomst - men krisen gør det samtidig upopulært. - Foto: FRANDSEN FINN (arkiv)

Folk på overførselsindkomst er den nye syndebuk

Det er blevet skamfuldt at få hjælp fra det offentlige. Svage har taget debat om krævementalitet på sig.

Det nye Egypten
3. feb. KL. 19.01 opdateret KL. 21.28
Optøjer. Mens demonstranter er i slagsmål med politiet, er en regeringsbygning brudt i brand i Kairo, oplyser tv. - Foto: MUHAMMED MUHEISEN/AP

Regeringsbygning står i flammer i Kairo

Mens demonstranter er i slagsmål med politiet, er en regeringsbygning brudt i brand i Kairo, oplyser tv.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Engarde. Restaurant Ebisu byder på 'Kill Bill'-tema under den igangværende madfestival. - Foto: 'Kill Bill'-pr-foto
3. feb. KL. 11.59

Guide til madfestival: Skær vej gennem gastronomi-junglen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe