Annonce
Annonce
Politik 30. jul. 2008 KL. 14.40

DF og DFH kæmper om df.dk

Dansk Folkeparti har fået konkurrence i forbindelse med købet af domænet df.dk. Et privat initiativ samler penge ind, så navnet i stedet kan gå til Dansk Flygtningehjælp.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Danske Folkedansere vil af med deres domænenavn www.df.dk.

Deres site er ofte overbelastet - især under folketingsvalg - fordi mange internetbrugere tror, at de klikker sig ind på Dansk Folkepartis hjemmeside.

Partiet har allerede vist stor interesse for at købe navnet, men nu kan det alligevel vise sig at blive sværere end som så.

Domænet til Dansk Flygtningehjælp
Et initiativ via Facebook samler nemlig penge ind, så domænenavnet i stedet kan overgå til den humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp.

Og det kan komme til at skabe en del forvirring for de besøgende, der tror, at de har klikket sig ind på Pia Kjærsgaards partihjemmeside, der har »stram udlændingepolitik« som deres største mærkesag.

En sjov gimmick
Initiativtager Mikael Lemberg har startet indsamlingen, fordi han ønsker, »at domænet ender på de rigtige hænder«.

»Jeg er selvfølgelig klar over, at Dansk Flygtningehjælp bruger betegnelsen DFH, og at de derfor faktisk ikke har brug for domænet. Men der ligger en enorm symbolik for mig i den gimmick, det er, at kunne forære domænet til Flygtningehjælpen. Det handler for mig om at fortælle klart og tydeligt, hvordan jeg synes, at vi her i landet skal behandle vores flygtninge«, siger han i en pressemeddelelse.

Flygtningehjælpen er glad for initiativet
Hvis navnet i sidste ende går til Dansk Flygtningehjælp, er det dog langt fra sikkert, at internetbrugerne vil blive mødt af Flygtningehjælpens hjemmeside, hvis de klikker sig ind på df.dk, forklarer Dansk Flygtningehjælps generalsekretær.

»Som NGO lader vi os af princip aldrig spænde for nogen som helst partipolitisk vogn, og det gør vi naturligvis heller ikke i denne sag. Vi kommer ikke rent praktisk til at benytte navnet DF, men bifalder naturligvis ethvert initiativ, der kan støtte op om vores arbejde med flygtninge i Danmark og udlandet. Hvordan privatpersoner som Mikael Lemberg samler støtte til vores arbejde blander vi os ikke i, men vi takker for det store engagement og glæder os over de ekstra muligheder, det giver os«, siger Andreas Kamm.

Folkedanserne overvejer tilbuddet
Facebookindsamlingen har stået på i tre dage og har foreløbigt rundet 7.500 kroner.

Men flere bidragydere må gribe i sparebøssen, hvis buddet for alvor skal blive konkurrencedygtigt.

Dansk Folkeparti har nemlig tidligere afgivet et bud på 10.000 kroner for domænenavnet.

Hvor om alting er har Danske Folkedansere imidlertid lovet at overveje tilbuddet fra indsamlingen på lige fod med det fra partiet.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe