Annonce
Annonce
Politik 31. jul. 2008 KL. 16.45

EU dumper danske asylforhold

Asylsøgere sidder alt for lang tid i danske asylcentre, og især irakerne bør der gøres en ekstra indsats for, fastslår ny rapport fra EU.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
De danske asylforhold er i bund og grund gode nok, konkluderer et hold EU-parlamentarikere i et udkast til en ny rapport om det danske asylsystem.

Men kun i det omfang, at asylsøgerne ikke opholder sig på centrene for længe vel at mærke.

Og det gør de, lyder kritikken fra LIBE, Europaparlamentets Komité for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som i april i år var på inspektion af det danske asylsystem.

Irakeres ansøgninger skal gennemses
Især forholdene for de irakiske asylsøgere er problematiske, understreger Martine Roure, ansvarlig for EU-delegationens rapport, i udkastets konklusion.

Set i forhold til den ustabile situation i Irak p.t. bør Danmark derfor gennemgå alle ansøgningerne fra de irakiske asylsøgere, som har fået afslag på asyl, og derfor sidder låst fast i centrene, da de ikke må blive og heller ikke tør at rejse tilbage.

Den ekstra gennemgang skulle stræbe efter at give irakerne en eller anden form for international beskyttelse, lyder det.

Danmark må af med retsforbeholdet
Endelig opfordrer LIBE kraftigt Danmark til at afskaffe retsforbeholdet, så asylreglerne i hele Europa bliver ens og ligeværdige.

Og det ærgrer Søren Søndergaard, medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og som ledsagede delegationen under besøget i Danmark.

Han mener, at alt for meget af rapporten koncentrerer sig om forbeholdet i stedet for det, som delegationen oprindeligt var sendt ud for at se på - nemlig asylforholdene.

»Rapporten er desværre vinklet med det formål at opfordre Danmark til at opgive sit retsforbehold. Det betyder, at alle de ting, som vi rent faktisk snakkede om på turen, og som det ville være relevant at diskutere, kritisere eller tage op, ikke er med i denne her rapport«, siger han.

Savner kritik af flygtningenævnet
Blandt andet savner han at kunne læse om Flygtningenævnet, som parlamentarikerne på turen i foråret havde kritiseret.

»Flygtningenævnet er ikke en domstolslignende organ. I dag kan de modtage ordre fra Politiets Efterretningstjeneste, som siger, at de skal ind og lave den og den afgørelse. Det vil sige, at vi har en domstol i Danmark, der kan dikteres af en efterretningstjeneste, og ud fra en hver demokratisk standard er det dybt betænkeligt«, fastslår han.

Udkastet skal debatteres
Den endelige rapport ventes i midten af september, men inden da får resten af EU-delegationen mulighed for at kommentere Martine Roures foreløbige konklusioner i starten af september.

Søren Søndergaard regner dog ikke med, at indholdet i rapporten bliver ændret væsentligt.

»Jeg vil da skrive min kritik ned og sende til hende (Martine Roure, red.), men jeg tror, at de stor linjer nogen lunde ligger fast«, siger han.

Rapport uden konkret effekt
Hvad end den afgørende konklusion på EU-delegationens besøg i Danmark bliver, så er det langt fra sikkert, at det reelt får en betydning.

Den danske regeringen behøver nemlig slet ikke at rette sig efter det.

Rapporten er vejledende og derfor ikke bindende.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe