Københavns Kommune vil ignorere regeringens loft over, hvor mange penge landets kommuner må bruge på byggeri og renovering af alt fra skoler over daginstitutioner til handicapboliger og veje.

Dermed er landets hovedstad reelt gået i krig mod regeringen, der i sin økonomiske politik har en stram styring af kommunernes økonomi som et centralt omdrejningspunkt.

»Vi kan ikke acceptere, at københavnerne konstant får forringet serviceniveauet, og derfor vælger et flertal bestående af SF, de Radikale og Socialdemokraterne at fastholde vores planlagte anlægsinvesteringer på i alt 3,9 mia. kr. til næste år,« siger børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til Berlingske Tidende.

Aftale bringes i fare
Kommunerne har selv aftalt med regeringen, at samtlige 98 kommuner samlet set kun må bruge 15 mia. kr. på anlægsudgifter i valgåret 2009.

Og ved på forhånd at sætte sig på knap fire af de 15 mia. kr. gør hovedstaden det noget nær umuligt for kommunerne under ét at overholde aftalen med regeringen.

Københavns udmelding får da også Erik Fabrin (V), der er formand for Kommunernes Landsforening, til at appellere til ansvarlighed:

»Jeg vil meget kraftigt opfordre hver enkelt kommune til at gøre sit yderste for at overholde aftalen med regeringen - ellers underminerer man simpelthen det kommunale selvstyre,« siger han.

Regeringen er afventende
Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), vil ikke kommentere beslutningen om at se stort på loftet over anlægsudgifterne, der fordelt efter størrelsen på befolkningen blot ville give København mulighed for at bygge og renovere for 1,5 mia. kr. næste år.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) ønsker ikke på forhånd at pege på konsekvenserne for københavnerne, hvis beslutningen på Københavns Rådhus får den samlede kommuneaftale til at falde fra hinanden.

»Regeringen har lavet en samlet aftale med Kommunernes Landsforening om, at der i alt er 15 mia. kr. til anlæg næste år. Viser det sig, at den aftale ikke holder, tager vi sagen derfra,« siger hun.