Annonce
Annonce
Politik 2. sep. 2008 KL. 14.13

Karen Jespersen truer kommunerne

Velfærdsministeren mener ikke, at det er kommunernes egen skyld, de ikke får fjernet skimmelsvamp.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er ikke regeringens skyld, at der er problemer med skimmelsvamp og utætte vinduer rundt om i landets kommuner.

Ansvaret ligger hos kommunerne, siger velfærdsminister Karen Jespersen. Hun kræver at kommunerne lever op til deres ansvar - ellers er det slut med det kommunale selvstyre.

»Hvis ikke kommunerne kan finde ud af et løfte så elementære opgaver, som at sørge for sunde børnehaver, så er de jo ikke deres opgaver voksen. Så er det en langt mere alvorlig sag, og så er det det kommunale selvstyre, der skal stilles spørgsmålstegn ved«, siger Karen Jespersen til TV2 News.

Folketinger lover mere og mere
Hun tilføjer:

»For hvis ikke de kan fjerne skimmelsvamp i børnehaver, hvad i alverden skal vi så med det kommunale selvstyre. Og så er vi nødt til at gribe det hele anderledes an«.

Hvordan?

»Så må vi fratage opgaver fra kommunerne«.

Er det så slut med det kommunale selvstyre?

»Det kan da blive resultatet. Folketinget lovgiver mere og mere – det er hver gang vi ser, at der er noget de ikke kan løse. Man kan ikke byde borgerne, at de skal leve med skimmelsvamp, og hvis det er noget, som kommunerne ikke kan løse, så er vi jo andre, som må påtage os ansvaret«, siger Karen Jespersen.

Nej til kommunerne
»Men på den måde undergraver vi det kommunale selvstyre, og det ville jeg være ked af. For jeg synes, at det er en god model, men så kræver det katten-tortme også, at kommunerne lever op til det ansvar, de har påtaget sig«.

Truslerne fra velfærdsministeren kommer på en dag, hvor Politiken har afsløret, at regeringen de seneste tre måneder har sagt nej til at lade kommunerne bruge flere penge til blandt modernisering af klasselokaler og nye daginstitutioner.

Regeringen har afvist ansøgninger for over en halv milliard kroner med den begrundelse, at dansk økonomi risikerer overophedning, og derfor skal kommunerne holde deres penge i kommunekassen indtil

Henholder sig til økonomer
Du har sagt nej til flere kommuner – til gengæld har du givet tilladelse til en 100 mio. kroner dyr svømmehal i Herning. Hvordan hænger det sammen?

»Det er ud fra nogle regnskabstekniske ting, man ligesom har bundet sig til. Det er ud fra nogle kriterier, og det er embedsmændene der vurderer, og dem lytter jeg til«.

»Jeg skal ikke sidde og lave politiske vurderinger, for der er lavet nogle rent tekniske kriterier for, hvornår man kan få dispensation. Det er der nogle økonomer, der vurderer, og det er det, jeg henholder mig til«.

»Og det er i øvrigt noget, der er vedtaget i Folketinget, så det er ikke noget, jeg har siddet og sagt«.

Vil give dispensation
Men alligevel – når du nu frygter overophedning, hvordan kan du så give tilladelse til så dyrt et projekt i Herning?

»Jamen, det handler jo om det regnskabstekniske, hvor kommunen risikerer at miste nogle penge, fordi de allerede er så langt. Det er jo derfor, der overhovedet er en dispensationsordning, men hvis der skal være brok over den ordning, så lader vi bare være med at lave den næste gang«.

»Vi har lavet et anlægsloft, hvor vi siger, at alle anlægsudgifter skal holdes inden for. Så siger vi okay, der kan være nogle, som kommer i klemme, fordi de har disponeret. Og af hensyn til dem, så laver vi en dispensation«.

»Hvis nogen brokker sig over den disposition, så er det da nærliggende, at den ikke skal være der næste gang. Så laver vi loftet, og så er det sådan – punktum«, siger ministeren.

»Jeg går ikke og piber«
Karen Jespersen mener, at det er kommunerne, som bryder den aftale, som de for få måneder siden indgik med regeringen.

Kommunerne siger, at anlægsloftet er lagt ned over hovedet på dem?

»Men de har sagt ja til en aftale. Der var meget i den aftale, som jeg også gerne ville have haft anderledes, men den forsøger jeg da alligevel og leve op til uden at jeg går ud og piber over det«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe