Politiet sætter nu jagten ind på indbrudstyve, mens bagmænd til tunge, efterforskningskrævende forbrydelser går fredeligere tider i møde.

Der skal nemlig flyttes politifolk fra efterforskningen af alvorlig kriminalitet til at efterforske indbrud og for at styrke det lokale politi og skabe tryghed ude blandt borgerne.

Det foreslår rigspolitiet i en ny rapport, som er blevet afleveret til justitsministeren og til Folketingets retspolitikere.

Rapporten er bestilt af justitsminister Brian Mikkelsen (K), der ville have rigspolitiets bud på, hvordan det vil rette op på den kuldsejlede politireform.

Masser af tryghed
Og rigspolitiet slår med en række konkrete forslag fast, at politiet skal være bedre til at tage telefonerne, når borgerne ringer.

At det skal være mere synligt, at lokalpolitiet skal styrkes og at der skal bruges flere kræfter på at bekæmpe borgernær kriminalitet, især indbrud og vold.

Mantraet i rapporten er tryghed, tryghed og atter tryghed.

Men ifølge rapporten skal betjentene til den indsats komme et sted fra.

Nemlig fra »en skærpet prioritering i forhold til de store komplicerede, ressourcetunge og langvarige efterforskninger«, som det står langt inde i rapporten på siden 23.

Brian til politiet: Stram op
Ifølge justitsminister Brian Mikkelsen er han ikke klar til at give afkald på efterforskningen af blandt andet narkoforbrydelser for at få flere betjente ud blandt befolkningen.

Ministeren siger, at der aldrig er brugt flere ressourcer på politiet og at det er op til politiet selv at prioritere opgaverne:

»Det er stadig sådan, at de prioriteringer, man lavede med politireformen som handlede blandt andet om bandekriminalitet, organiseret kriminalitet, menneskehandel og prostitutionens bagmænd, de er stadig prioriteret. Hvordan man så foretager den endelige prioritering, det er op til politiet. Det er jo ikke politikerne, der er politifolk«, siger ministeren.

Indbrudstyve går fri
Siden 54 politikredse blev lagt sammen til 12 er antallet af sigtelser og domme for indbrud faldet markant – selvom borgernes anmeldelser stiger, fremgår det af rigspolitichefens redegørelse.

Det fremgår også, at de nye, store kredse med store centrale efterforskningsafdelinger virker efter hensigten, når det handler om at efterforske tung kriminalitet som bander, narko og kvindehandel. Også det stående beredskab i kredsene fungerer smertefrit.

Men det er netop herfra, personalet til at styrke lokalpolitiet skal komme. Fra den efterforskning, som »f.eks. omfatter mange telefonaflytninger og/eller ressourcekrævende efterforskningsskridt herunder i udlandet«, hedder det i rapporten.

Justitsministeren skal nu diskutere rigspolitiets forslag med partierne bag politireformen. Her vil det vise sig, om der skal sættes flere penge af på finansloven for at gennemføre forslagene.

Bilerne skal i uniform
Rigspolitiet foreslår blandt andet:

• at alle opkald til politiet på 114 skal samles i et centralt servicecenter i hver politikreds med særligt, serviceuddannet kontorpersonale

• at der skal mere synlig patruljering ud blandt borgerne. En konkret idé er at »uniformere« en del af de ca. 1600 civile biler, politiet råder over, så borgerne kan se, at her kommer politiet.

• at lokalpolitiet styrkes. Det skal især ske for at styrke indsatsen mod indbrud og vold

• at der opstilles såkaldte servicedeklarationer, så befolkningen kan læse, hvilken service, den kan vente af politiet - og politifolk kan læse, hvilken service de ventes at yde. F.eks. at politiet kommer i løbet af ca. 10 minutter, hvis du har en indbrudstyv i huset og skal give dig en god grund, hvis de ikke kommer. Samt at politiet ikke kommer akut, hvis indbrudstyven er forsvundet.

• at anklagemyndigheden får bugt med sagsbunkerne.