Annonce
Annonce
Politik 10. nov. 2008 KL. 23.52

Søren Krarup holder fast i retten til smæk

DF-præsten udfordrer sin partiformand og minder hende om, at hun selv gik ind for revselsesretten engang.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Søren Krarup optrapper det interne opgør i Dansk Folkeparti om revselsesretten.

I et debatindlæg i Politiken tirsdag fastholder han, at afskaffelsen af revselsesretten kan sammenlignes med nazisme og kommunisme.

Præcis den sammenligning kaldte partiformand Pia Kjærsgaard for fire dage siden for »grænseoverskridende«.

Pia K. lægger afstand i pressemeddelelse
»Det er en sandhed, der ikke lader sig ophæve«, siger Søren Krarup.

»Du ved, hvad var den russiske ungdoms helt? Det var drengen Pavel Morozov, der i 1930’ernes udrensninger stak sin egen far til partiet, så faren blev henrettet. Og hvad var nazismens ungdomspolitik? Det var, at børnene skulle fortælle Hitlerjugend, hvad forældrene havde talt om hen over middagsbordet. Det er fuldstændig det samme«, siger Søren Krarup.

Så sent som i torsdags tog Pia Kjærsgaard det usædvanlige skridt at udsende en pressemeddelelse, hvor hun lagde afstand til Søren Krarup, efter at dagbladet B.T. havde beskrevet hans holdning til fysisk afstraffelse af børn.

Lægger op til kindhest
Man fristes jo til at spørge, om du ikke selv lægger op til en kindhest af formanden?

»Jamen, jeg tror, at Pia Kjærsgaard er blevet oprevet over B.T.’s meningsløse udtryk og begreber, men når hun forstår, hvad sagen drejer sig om, tror jeg slet ikke, der er noget problem«.

Da revselsesretten formelt blev afskaffet i 1997, tordnede Pia Kjærsgaard selv mod beslutningen. I en grundlovstale kaldte hun det en »uhyrlig socialistisk lov« og tilføjede, at børnene dermed var gjort til samfundets ejendom. En formulering, som Søren Krarup nu fastholder.

»Det er fuldstændig rigtigt. Hun havde i høj grad lyttet til os. Og jeg opfattede det som om, hun var fuldstændig enig i det, vi sagde«, siger Krarup.

Pia K. siger noget andet end i 1997
I samme tale lovede Pia Kjærsgaard at tage sagen op »så snart vi får bare et minimum af politisk indflydelse«?

»Jeg kan jo kun med forundring konstatere, at hun nu siger noget andet end hun gjorde i 1997«.

Du mener ikke, partiet formelt har vedtaget en anden politik?

»Ikke mig bekendt«.

Vil have revselsesret tilbage
Og din holdning er fortsat, at revselsesretten skal indføres igen?

»Bestemt. Det er jeg fuldstændig overbevist om«.

DF har tidligere ekskluderet medlemmer, der ikke ville følge partilinjen. Er det dig ligegyldigt?

»Det er da klart. Tror du, at jeg efter 35 års arbejde i den sags tjeneste er villig til at løbe fra det standpunkt, jeg har kæmpet for? Selvfølgelig ikke. De konsekvenser, der måtte komme, kan jeg sagtens leve med. Men jeg tror nu ikke, der bliver tale om det«.

»Fastholder, hvad jeg har sagt«
Skal man forstå din kommentar som første skrift mod en udmelding?

»Bestemt ikke. Jeg vil bare fastholde, hvad det er, jeg har sagt - i stedte for de der sensationsjournalistiske meldinger i B.T. Det er udelukkende for at gøre det klart, hvad hele sagen drejer sig om«, siger Søren Krarup.

Pia Kjærsgaard sad i går med ved de afsluttende forhandlinger om finansloven, og det har ikke være muligt at få hendes kommentar til Søren Krarups udtalelser.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Det arabiske oprør
9. feb. KL. 23.07
Angreb. Byen Homs er under kraftige angreb fra det syriske regime, fortæller indbyggere til CNN. - Foto: ANONYMOUS/AP

Læge i Homs: Alle venter på at dø

Syrisk læge fortæller om lemlæstelse, magtesløshed og total mangel på kirurgisk udstyr.

Musik
9. feb. KL. 21.40
Provo. Den engelsk-srilankanska sangerinde M.I.A. (Mathangi Maya Arulpragasam) gav sidste år koncert på Roskilde Festivals Orange Scene. - Foto: BRINKMANN MIE

Fuckfinger-popstjerne laver ny kæmpe-succes

M.I.A.?s nye video er på blot fem dage er blevet set over seks mio. gange.

Politik
9. feb. KL. 20.10
Foto: HØYBYE LIV

Forsvarsministeren: Jeg stoler på forsvarets top - men er ikke tossegod

Ministeren ser frem til undersøgelsen af fangesagen.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Spectors. Pumpehuset får fredag besøg af et stærkt team. (Arkivfoto) - Foto: Tobias Selnæs Markussen
9. feb. KL. 18.10

Klublisten: Her er seks gode fester
i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe