Annonce
Annonce
Politik 12. nov. 2008 KL. 18.37

Borgmester: Løkke er for meget gadedreng

Bo Asmus Kjeldgaard kalder finansministeren useriøs. Toiletter på to københavnske skoler kunne renoveres med penge fra regeringen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

København får ikke nogen penge fra regeringens »lokumspulje« på 100 millioner.

Det sagde finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) tidligere i dag, og det forstår Københavns børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) ikke.

»Det er useriøst på forhånd at sortere kommuner fra, bare fordi vi har kritiseret regeringens udspil for at være for uambitiøs«, siger han.

Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) sagde i går, at kommunen ville sende en ansøgning, men den afviste Lars Løkke på forhånd - og på et spørgsmål om, hvad han siger til, at Bo Asmus Kjeldgaard har vist uhumske toiletter frem, svarede han:

»Det er en stor anbefaling af ikke at stemme på Bo Asmus Kjeldgaard ved næste kommunalvalg«.

Toiletter på to skoler kunne renoveres
Hvis Københavns kommune fik den andel af puljen, som deres størrelse berettiger til, ville det svare til 5 millioner.

Det ville betyde, at toiletterne på to af kommunens 70 skoler ville kunne blive renoveret.

»Der er for meget gadedreng og alt for lidt minister i, at man bare - fordi jeg nu som SF'er har kritiseret Løkke - melder ud på forhånd, at den her kommune ikke får nogen penge. Det er synd for de børn, der går på de to skoler, der kunne have fået toiletterne renoveret«, siger han.

Bo Asmus vred over anlægsloft
Ifølge Bo Asmus Kjeldgaard er det virkelige problem det anlægsloft, som regeringen har indført.

Det betyder, at kommunen ikke kan bruge alle de 600 millioner kroner, som de har sat af - blandt andet til at renovere toiletter.

»Det har vi nu måttet bremse op. Nu kommer så muligheden for en lille udvidelse, hvor vi med Lars Løkkes store skolepolitiske satsning kunne have fået 5 millioner, og dem ville vi da gerne have med«, siger han.

»Men det bedste ville være, at Københavns kommune kunne få lov til at bruge de penge, vi faktisk har sparet op«.

Er det ikke rimeligt nok, at pengene målrettes de fattigste kommuner?

»Det her handler mere om at få lov til at bruge penge på at renovere toiletter. Vi er sådan set lige så begrænset, som de fattige kommuner er«, siger han.

Afviser risiko for økonomisk overophedning
Begrundelsen for anlægsloftet er, at regeringen vil undgå økonomisk overophedning.

Men det giver Bo Asmus Kjeldgaard ikke meget for.

Han henviser til, at Byggefagenes Samvirke har sagt, at byggeriet er gået i stå.

»Det, der netop er behov for, er, at få gang i økonomien igen for at undgå en økonomisk nedtur med stigende arbejdsløshed til følge«, siger han.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe