Annonce
Annonce
Politik 30. nov. 2008 KL. 17.10

Bonnichsen: DF fører smædekampagne

Dansk Folkepartis ledelse er »tættere på at overtræde straffeloven«, end jeg nogensinde har været, siger tidl. PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Læs Politikens leder om sagen

De seneste ugers verbale angreb fra Dansk Folkeparti får nu Politiets Efterretningstjenestes (PET’s) tidligere operative chef Hans Jørgen Bonnichsen til at overveje et modtræk.

Han mener, at DF fører en decideret smædekampagne mod hans person.

I midten af november skrev DF-formand Pia Kjærsgaard, at Bonnichsen var »ynkelig« og »et sørgeligt eksempel på den type, der hverken kan eller vil slippe jobbet«.

Søndag sammenlignede DF-næstformand Peter Skaarup Bonnichsens ageren med den landsretdømte tidl. FET-medarbejder, Frank Grevil.

Nu har Hans Jørgen Bonnichsen fået nok af, hvad han kalder Dansk Folkepartis »perfiditeter«.

»Det her nærmer sig en helt utilbørlig, uanstændig smædekampagne, hvis indhold man skal lede længe efter. Man bruger tillige redskaber, der gør, at jeg befinder mig i en retsløs tilstand. Fru Kjærsgaard læser mine udtalelser, som islamister læser koranen. Jeg har simpelthen ikke ord for det«, siger en indigneret Hans Jørgen Bonnichsen.

Bonnichsen undrer sig
Han overvejer nu, hvad hans næste skridt skal være, hvis ordkrigen fortsætter.

»Jeg vil ikke bevæge mig ned på det niveau, som de befinder sig på. Jeg har givet udtryk for, hvad jeg mener, og jeg har fået en tilkendegivelse fra justitsministeren om, at der ikke er anledning til at foretage sig yderligere i forhold til min person. Så står det foreløbigt ved det. Foreløbigt. Jeg har stadigvæk nogle overvejelser i forhold til forskellige ting, som jeg er ved at undersøge i øjeblikket«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han undrer sig højlydt over fokuset på hans person.

»Hvad i alverden har jeg dog sagt, som i bund og grund kan give anledning til noget som helst? Hvis man læser mine bøger, så kan man se, hvad jeg har sagt. Jeg har rost PET i en sådan grad, at jeg på et tidspunkt blev mistænkt for at være PET’s forlængede arm. Jeg har talt om retssikkerhed og et anstændigt forhold til vores muslimske landsmænd. Det bekommer åbenbart ikke Dansk Folkeparti særligt godt, og det er det, jeg skal straffes for med en fuldstændig hetzagtig kampagne mod min person«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

'DF er tættere på lovbrud'
Overvejer du at anlægge en sag?

»Jeg tager alting stille og roligt. Jeg vil selvfølgelig spekulere over tingene i de kommende dage. Jeg er lige blevet opereret, så jeg er temmelig, temmelig mat oven på operationen«, siger han og tilføjer:

»Jeg må erkende, at jeg i ytringsfrihedens navn ikke har spekuleret på, hvorvidt jeg skal anlægge en sag mod fru Pia Kjærsgaard. Men én ting kan jeg fastslå: Fru Kjærsgaard er tættere på at overtræde straffeloven, end jeg nogensinde har været, når jeg tænker på hendes æresfornærmende, konstante krænkelser i forhold til min person. Det synes jeg, at hun skal være opmærksom på«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

ritzau

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe