Annonce
Annonce
Politik 18. dec. 2008 KL. 17.55

Homoseksuelle tættere på adoptioner

Der tegner sig et snævert flertal, efter at Folketinget har gennemført en hed og langstrakt debat.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Adoption for homoseksuelle er rykket et skridt nærmere efter en hed debat i Folketinget.

Forslaget bliver efter dagens førstebehandling støttet af en samlet venstrefløj og en håndfuld medlemmer fra Venstre, der tilsammen danner et snævert flertal.

Lovforslaget blev stillet af løsgængeren Simon Emil Ammitzbøll, og det lægger op til, at homoseksuelle i registreret parforhold skal kunne adoptere børn på lige fod med heteroseksuelle og enlige.

En indsats mod fattigdom
Baggrunden for forslaget er blandt andet ligestilling og børnenes tarv, men Simon Emil Ammitzbøll mener også, at adoptioner for homoseksuelle kan afhjælpe ulandsproblemer.

»Millioner af børn i verden lever under kummerlige forhold, og kun en stor indsats imod fattigdoms- og ulighedsproblemer kan afhjælpe dette, men den foreslåede ændring af adoptionslovgivningen vil være et positivt skridt, således at nogle af disse børn kan tilbydes en tryg og kærlig opvækst«, hedder det i forslaget.

Signalpolitik
Denne retorik faldt dog ikke i god jord hos regeringen, som i skikkelse af justitsminister Brian Mikkelsen bekendtgjorde, at man ikke bakker op om forslaget.

»Det er jo en smuk formulering, men den virkelige verden ser anderledes ud. Problemet er ikke at finde familier til adoptivbørn. Faktum er nemlig, at der på verdensplan er langt flere, som ønsker at adoptere end der er børn, der er frigivet til adoption«, sagde Brian Mikkelsen.

Brian Mikkelsen fremhævede også, at der endnu ikke er nogen af de såkaldte afgiverlande, som vil lade homoseksuelle adoptere deres børn.

»På den baggrund opfatter vi det her, som signalpolitik, som det ikke er muligt at gennemføre«, afsluttede han.

En kvinde og en mand
Regeringen blev bakket op af Dansk Folkepartis medlem af retsudvalget René Christensen. Han fremhævede også, at der er mangel på adoptionsbørn i Danmark, og ikke familier, som vil adoptere.

René Christensen understregede dog også, at Dansk Folkeparti mener, at et barn skal have en mor og en far, og ikke to fædre.

»Kvinder og mænd er forskellige og de tilbyder forskellige oplevelser for barnet. Derfor er det også, at der er så stor søgning på mandlige pædagoger i daginstitutionerne«, siger Rene Christensen.

Regeringen og Dansk Folkeparti blev bakket op af de konservative og et flertal af Venstres folketingsgruppe.

De kan være lige så gode forældre
Hos oppositionen lagde man vægten på, at adoption for homoseksuelle var et spørgsmål om ligestilling.

»Der er intet belæg for, at homoseksuelle ikke kan være lige så gode forældre som heteroseksuelle«, sagde dagens ordfører for de radikale Morten Østergaard.

Enlige kan
Oppositionens ordførere påpegede også, at et bredt flertal i Folketinget tidligere har vedtaget, at enlige kan adoptere, og derfor ikke burde have noget problem med at stemme for dette forslag.

»Det pudsige er, at man mener, at en mand er bedre til at varetage barnets tarv end to mænd, der bor sammen«, lød det fra SF?s retsordfører Kamal Qureshi.

Under debatten blev forslaget også støttet af Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Enhedslisten og et mindretal i Venstre, som har stillet medlemmerne af folketingsgruppen frit, da det handler om et etisk spørgsmål.

Børnene må ikke blive gidsler
Forslagsstilleren selv, Simon Emil Ammitzbøll, afsluttede dagens debat med at takke for opbakningen fra venstrefløjen og »det lille mindretal i Venstre«

Derefter fremhævede han, at homoseksuelle kan være lige så gode forældre, som heteroseksuelle, og at man derfor først og fremmest skal have fokus på barnets velfærd.

»Først og fremmest handler det jo om, at der skal være så mange som muligt potentielle gode forældre for de børn, som mangler et hjem«, sagde Simon Emil og fortsatte:

»Jo flere der har mulighed for at blive godkendt, jo bedre forældre kan vi give børnene«.

Efter dagens debat skal lovforslaget nu behandles i retsudvalget.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe