I kølvandet på tuneserloven fremsætter Dansk Folkeparti nu for første gang et konkret udspil, der har til hensigt at få ’løsnet’ Danmarks bundethed af menneskerettighederne og andre internationale konventioner.

Det skriver Dagbladet Information.

Det er Martin Henriksen, som bl.a. er medlem af Folketingets Integrationsudvalg, der har udarbejdet partiets trepunkts-udspil på menneskerettighedsområdet:

Domstolene skal se bort fra de dele af menneskerettighederne, »som forhindrer Danmark i at udvise personer«.

Regeringen skal sende en skrivelse til »de relevante internationale organer« om, at Danmark »forbeholder sig ret til at fravige bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre konventioner«, når en udlænding i Danmark selv har bragt sig i en situation, hvor vedkommende ikke kan påberåbe sig beskyttelse.

Regeringen skal nedsætte en kommission, der skal udarbejde »et samlet forslag til ændring af relevante internationale konventioner«, der forhindrer Danmark i at beskytte »egne ordentlige og fredelige borgere«.

Eksperter: Umuligt at tage forbehold
Selv om Dansk Folkeparti ved flere lejligheder har udtrykt sin misnøje med menneskerettighederne, er det ifølge både Udenrigsministeriet og kyndige i international ret ikke muligt for et land at tage forbehold over for dele af en international konvention, når først landet har ratificeret den. Forbehold er kun mulige, inden et land tilslutter sig.

Præcis af den grund er tiltrædelsen af en konvention altid en ganske omfattende proces.

DF: Det har vi hørt før
Det får ikke Martin Henriksen til at ændre opfattelse.

»Hvis Danmark ikke kan tage forbehold, så er det da bare endnu et argument for at lande, der grundlæggende opfører sig godt, skal kunne få lov til det«, som han siger til Information.

»Jeg er ikke jurist. Men det argument har vi hørt før så mange gange, f.eks. da vi i 2002 strammede udlændingeloven. Der fik vi også at vide gentagne gange, at det kunne vi ikke af hensyn til de internationale konventioner, men det viste sig jo, at det kunne vi udmærket alligevel«, fortsætter han.

Spørgsmålet er om andre vil være med
Udspillet kunne tyde på, at Dansk Folkeparti og Martin Henriksen opfatter menneskerettighederne og andre internationale konventioner som et tag-selv bord, hvor gæsterne frit kan vælge til og fra. Det afviser han.

»Danmark har tidligere taget forbehold i forhold til dele af internationale konventioner. Og hvis vi i EU kan tage forbehold, hvorfor skulle vi så ikke kunne tage forbehold over for dele af konventionerne? Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Spørgsmålet er mere, om andre vil være med på det i Folketinget«.

Danmark har haft mindre forbehold
Frem til henholdsvis 1968 og 1972 havde Danmark to mindre forbehold i forhold til Flygtningekonventionen. Også i forhold til to andre FN-konventioner har Danmark mindre forbehold, mens regering og Folketing betingelsesløst har ratificeret andre 23 FN-konventioner, protokoller, tilføjelser og aftaler.

Hvis andre partier i Folketinget vil være med, kan sagen rejses internationalt f.eks. i EU-regi, forestiller Martin Henriksen sig.

»Og hvis man også rejser diskussionen i FN, må man være opmærksom på, at der er tale om to diskussioner: For det første er der en masse lande, som har underskrevet menneskerettighederne, som er fuldstændig ligeglade med at overholde dem. Og på den anden side er der en række lande, som gør sig stor umage for at overholde dem. Men det har så den uheldige konsekvens, at en politiker i disse lande ikke må agere til gavn for den fredelige befolkning, fordi hensynet til visse enkelte individer skal vægtes højere.«.

»Hvis man rejser det internationalt i FN, så bliver det en svær balancegang både at skulle forklare, at man har behov for opstramning af respekten for menneskerettighederne i nogle lande, og så i andre lande, hvor forholdene er så gode, at man kan slække lidt. I de lande har staten i en lang periode opført sig så godt, at der er en høj grad af sikkerhed for, at staten ikke bare tromler hen over befolkningen.«

Tunesien tager allerede forbehold
Men så kunne Tunesien vel tage forbehold, lige som I vil?

»Altså praksis i Tunesien er, at de tager forbehold over for alle menneskerettighederne«.

Alle rettigheder skal ikke afskaffes
Martin Henriksen understreger, at DF ikke ønsker at afskaffe enhver form for menneskerettigheder.

»Der skal selvfølgelig være menneskerettigheder, som først og fremmest skal beskytte fredelige mennesker. Derudover er der også nogle helt grundlæggende ting, som også skal gælde udenlandske forbrydere, f.eks. retten til rettergang, eller forbud mod dødsstraf. Men en udlænding, der har fået opholdstilladelse i Danmark, og som derefter af PET vurderes som en fare for landets sikkerhed, dér synes vi ikke, at der skal være så mange hensyn«, siger han og tilføjer:

»Men jeg er klar over, at det er en meget kompleks debat.«

Danmark risikerer at blive dømt
Hvis man følger jeres udspil om domstolene, så risikerer Danmark at blive dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

»Jo, måske. Men i sidste ende, når alt kommer til alt, så er det de valgte folketingsmedlemmer, som må handle, som de har fortalt vælgerne, at de vil gøre. Hvis et internationalt organ så siger til Danmark, at det må vi ikke, så må man være klar til i yderste konsekvens at meddele, at den dom eller hvad det nu kan være, den vil vi ikke rette os efter.«.

Men så kan Danmark ikke være med i EU eller FN eller..

.»Vi har ingen planer om at melde os ud af det internationale samarbejde. Det internationale samarbejde giver mening, selv om man godt kan diskutere det ind imellem. Men igen: alt med måde«, siger Martin Henriksen til Information.