Dansk Folkeparti, de radikale, Venstre og de konservative går i morgen i gang med at forhandle om en ny statslig pakke til bankerne på op mod 100 milliarder kroner.

Netop de partier havde under sidste valgkamp i 2007 stor nytte af bankerne, der støttede partierne økonomisk.

Det fremgår af partiernes regnskaber, som politiken.dk har gennemgået.

Støtten er givet gennem 'Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv', der blev oprettet i 2007 med det formål at yde støtte til de partier, der arbejder for at fremme erhvervslivets - og bankernes - interesser.

Bankerne bag forening
Bestyrelsesformand i foreningen er Jørgen A. Horwitz, der også er direktør i bankernes sammenslutning, Finansrådet.

I valgåret 2005 støttede Finansrådet partierne, og det er dem, der har taget initiativ til at stifte 'Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv'.

Finansrådet har Nordea-chef Peter Schütze som formand og Danske Bank-direktør Per Damborg Skovhus som næstformand.

Jørgen A. Horwitz gør opmærksom på, at Finanssektorens forening fungerer uafhængigt af Finansrådet.

Saxobank også aktive
Udover Finanssektorens forening har Saxobank støttet de konservative, ligesom det tidligere har været fremme, at banken gav en million til Ny Alliance (i dag Liberal Alliance).

Foreløbig har det dog ikke været muligt at få Liberal Alliances regnskab for 2007.

Partiet er også med i forhandlingerne om en ny bankpakke.

Skal ikke oplyse det præcise beløb
Partierne skal ikke oplyse, præcist hvor mange penge de har fået fra bankerne - men kun navnene på de bidragsydere, der har givet partierne over 20.000 kroner.

Tilsammen fik Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti og de radikale næsten 41 millioner kroner i bidrag fra private og virksomheder i løbet af valgåret 2007.

Det svarer til cirka 418.000 kroner per folketingsmedlem fra de fire partier.

Arbejdernes Landsbank har støttet S
Med til forhandlingerne om en ny bankpakke i morgen er også Socialdemokraterne, der under valgåret 2007 blev støttet af Arbejdernes Landsbank.

Det blev de også i valgårene 2005 og 2001, ligesom banken gav penge i 2004.

Dermed er det kun SF og Enhedslisten - der ikke var med til forhandlingerne om den første bankpakke - der ikke har fået økonomisk støtte af landets banker.

Og da de ikke var med i første bankpakke, er de i udgangspunktet heller ikke inviteret med til de nye forhandlinger i morgen i Økonomi- og Erhvervsministeriet, oplyser ministeriet.

Forskere afviser politikere i dobbeltrolle
Men bankstøtten til partierne er ikke problematisk, mener to forskere.

»Det er fint at gøre opmærksom på det, og få offentlighed omkring det, men jeg synes ikke, man kan sige, at bankerne har købt sig indflydelse og nu får 100 milliarder«, siger Palle Svensson, professor i statskundskab ved Århus Universitet.

Hans kollega fra Copenhagen Business School, Ove K. Pedersen, er enig.

»Der er ikke noget hverken ulovligt eller umoralsk i det. Der er lang tradition for det, og der er en høj grad af legitimitet«, siger han.

Udover pengene til de borgerlige partier fra Finansrådet i 2005 blev Venstre i 2001 støttet af Amagerbanken.

Partiernes regnskaber for 2007 offentliggøres på Folketingets hjemmeside i slutningen af februar.