Annonce
Annonce
Politik 10. jan. 2009 KL. 15.19

SF gør op med revolutionen

Ønsket om revolution og en afskaffelse af kapitalismen er på vej ud SF's partiprogram.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Uddrag af SF's principprogram

  • SF's udgangspunkt er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse. Den har rod i en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig udfoldelse og medmenneskelig ansvarlighed.
  • SF vil et socialistisk samfund. Det betyder...(..): At den socialistiske markedsøkonomi er præget af forskellige former for fælleseje og råderet over de vigtigste produktionsmidler og den finansielle sektor. Der vil dog også være et islæt af privateje
  • SF vil en grundlæggende ændring af samfundet. Strukturer og mekanismer i samfundet skal i små og store skridt gradvist omdannes, så demokrati, frihed, social retfærdighed og bæredygtighed gøres til de bærende principper for samfundets udformning og udvikling. Det forudsætter en revolutionær proces, hvor et flertal i befolkningen gradvist afskaffer kapitalismen.

Der er et principielt opgør på vej i SF.

De seneste par år har Socialistisk Folkeparti gennemgået en omfattende fornyelsesproces.

Kommunikationen til vælgerne er blevet mere målrettet, politikken mere pragmatisk, og formanden er blevet en langt større profil i det hjemlige politiske landskab.

Men partiets politiske bagtæppe, principprogrammet, har ikke ændret sig, siden Villy Søvndal overtog formandsposten.

Nu tyder meget imidlertid på, at principprogrammet også skal friseres med en mere moderne kam.

Ned med revolutionen
Ifølge Ritzaus oplysninger har partiet nu sat en proces i gang, der skal afsøge mulighederne for at vedtage et nyt principprogram inden for en overskuelig fremtid.

»Det er fjollet at have et program, som signalerer noget andet end det, vi dybest set står for, siger SF’s næstformand, Jakob Nørhøj, til Ritzau.

Det er særligt passager om »en revolutionær proces«, som »gradvist afskaffer kapitalismen«, der skærer i øjnene på flere SF’ere.

Søvndal vil nøjes med at tøjle kapitalismen
Partiformand Villy Søvndal har selv svært ved at forsvare det eksisterende partiprogram, der senest blev moderniseret i 2003.

I DR-radioprogrammet 'Krause på Tværs' sagde han efter nytår, at han ville foretrække en formulering, »der er mere nutidig«, og at hans mål ikke længere er at afskaffe kapitalismen, men derimod »at tøjle kapitalismen«.

Samtidig ved partiledelsen godt, at der skal trædes varsomt over for dele af baglandet.

Kapitalisme - mest et historisk begreb
SF forventer på dette års landsmøde at præsentere et såkaldt visionsprogram for de næste 10 år, der skal skitsere, hvad SF vil opnå, hvis partiet bliver en del af en regering efter næste valg.

Samtidig står næstformand Jakob Nørhøj i spidsen for en uformel gruppe i selskab med en række medlemmer af partiets forretningsudvalg, der skal kigge nærmere på partiets principprogram. Nørhøj mener selv, at centrale passager i det nuværende program ikke passer ind i et moderne politisk sprogbrug.

»Tiden har ændret sig. Begreber som revolution, kapitalisme og klasse indgik mere i den politiske retorik, hvis man skruer tiden 10, 20, 30 eller endnu bedre 40 år tilbage. Derfor fik folk nok et mere nuanceret billede inde i hovedet, når de hørte de ord, hvor det i dag måske mere er nogle historiske begreber«, siger Jakob Nørhøj.

Mindre »lirumlarum« i programmet
Han mener personligt, at principprogrammet skal være kortere, mindre analytisk og med mindre »lirumlarum« end i dag.

»Vi har haft en tradition om at være mere optaget af at bruge de rigtige ord over for hinanden i forhold til at bruge de ord, som kan forstås af folk uden for vores lokaler«, siger SF-næstformanden.

Også blandt flere af SF’s folketingsmedlemmer er der et ønske om at modernisere principprogrammet. Pia Olsen Dyhr mener f.eks. ikke, at det er en god idé at arbejde for helt at afskaffe kapitalismen.

»Jeg mener klart, at det er en formulering, vi ikke bør have i vores principprogram. Vi bør lave et principprogram, der afspejler de problemstillinger, vi står over for i dag«, siger Pia Olsen Dyhr, der dog godt kan vente et par år med at forny programmet.

Også forskningsordfører Jonas Dahl er klar til at diskutere indholdet af principprogrammet.

»Jeg synes, der står mange rigtige ting i principprogrammet, men det er helt åbenlyst, at der selvfølgelig også er nogle ting, man kan diskutere. Der sker en løbende udvikling i forhold til, hvordan verdensøkonomien ser ud nu. Den ser anderledes ud, end den gjorde for bare et halvt år siden«, siger Jonas Dahl.

Sohn taler om regulering af markedskræfterne
SF’s gruppeformand, Ole Sohn, slår fast, at der ikke er truffet nogen formel beslutning om at ændre principprogrammet. Den tidligere kommunist svarer dog ikke klart på, om kapitalismen fortsat skal afskaffes i hans optik.

»Nu skal man se SF’s principprogram i sin helhed, for at man forstår hele sammenhængen. Det, der for SF og mig er afgørende, er, at vi får reguleret markedskræfterne. De har nemlig i den seneste tid med al ønskelig tydelighed bevist, at de ikke er i stand til at sikre ro og orden i et samfund til opretholdelse af velfærden«, siger Ole Sohn.

Ritzau

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Scenen
11. feb. KL. 18.00
åh-abe. Abekongen svinger sig i de kulørte lamper i Mungo Park Koldings opsætning af animationsklassikeren. - Foto: Palle Skov

Fræk 70'er-abe surfer på skyer i ambitiøs forestilling

Den populære tegneserie 'Abekongen' svinger sig ind på Mungo Park Kolding.

Internationalt
11. feb. KL. 17.35
Foto: JENS MEYER/AP

Over 550 er bukket under for europæisk kulde

Kulden over Europa har kostet mere end 550 mennesker livet. I Italien har sneen lukket Colosseum.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe