Annonce
Annonce
Politik 10. jan. 2009 KL. 19.55

Vestager får lussinger af sine egne

Den radikale partileder, Margrethe Vestager, får smæk i ny meningsmåling. Især hendes egne vælgere er stærkt kritiske.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er kun få år siden, at de radikale var tungen på vægtskålen i dansk politik.

Sådan er det langtfra i dag, og det er ikke gået vælgernes næse forbi. I en ny meningsmåling lavet af Megafon for Politiken og TV 2 svarer 75 procent, at Det Radikale Venstre ikke har indflydelse på dansk politik.

Ifølge målingen bærer partileder Margrethe Vestager en stor del af skylden for de radikales nedtur.

42 procent af de adspurgte mener, at Margrethe Vestager håndterer sit lederskab »dårligt« eller »meget dårligt«. 19 procent mener, at Margrethe Vestager gør det »godt« eller »meget godt« som partileder.

Villy gør det bedst
Og det er ikke mindst de radikales egne vælgere, der er utilfredse med Margrethe Vestager.

41 procent af de radikale vælgere peger på SF's Villy Søvndal som den partileder, der klarer sig bedst.

10 procent peger på Socialdemokratiets partiformand, Helle Thorning-Schmidt, mens otte procent peger på henholdsvis de konservatives Lene Espersen og stifteren af Borgerligt Centrum Simon Emil Ammitzbøll som den partileder, der klarer sig bedst.

Først på femtepladsen peger de radikale vælgere på deres egen partileder, som får syv procent af stemmerne.

Østergaard: DF bestemmer
Margrethe Vestager ønsker ikke at kommentere målingen.

»Jeg kommenterer af princip ikke den slags målinger. Så kunne det ingen ende tage«, siger Margrethe Vestager, der henviser til partiets næstformand, Morten Østergaard.

Han mener, at målingen er et udtryk for, at der føres blokpolitik.

»Den rolle, vi havde i 90'erne er overtaget af Dansk Folkeparti, og de bestemmer, hvem der er med, og hvem der ikke er med«, siger Morten Østergaard til tv2.dk.

Fokus på terrorisme
Margrethe Vestager overtog posten som politisk leder for Det Radikale Venstre efter Marianne Jelved den 15. juni 2007.

Ved folketingsvalget få måneder senere, den 13. november 2007, blev partiet næsten halveret på Christiansborg, da det gik fra 17 til 9 mandater.

De radikale holder i denne weekend nytårsstævne med fokus på eftervirkningerne af den globale terrorisme.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Det arabiske oprør
9. feb. KL. 23.07
Angreb. Byen Homs er under kraftige angreb fra det syriske regime, fortæller indbyggere til CNN. - Foto: ANONYMOUS/AP

Læge i Homs: Alle venter på at dø

Syrisk læge fortæller om lemlæstelse, magtesløshed og total mangel på kirurgisk udstyr.

Musik
9. feb. KL. 21.40
Provo. Den engelsk-srilankanska sangerinde M.I.A. (Mathangi Maya Arulpragasam) gav sidste år koncert på Roskilde Festivals Orange Scene. - Foto: BRINKMANN MIE

Fuckfinger-popstjerne laver ny kæmpe-succes

M.I.A.?s nye video er på blot fem dage er blevet set over seks mio. gange.

Politik
9. feb. KL. 20.10
Foto: HØYBYE LIV

Forsvarsministeren: Jeg stoler på forsvarets top - men er ikke tossegod

Ministeren ser frem til undersøgelsen af fangesagen.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Spectors. Pumpehuset får fredag besøg af et stærkt team. (Arkivfoto) - Foto: Tobias Selnæs Markussen
9. feb. KL. 18.10

Klublisten: Her er seks gode fester
i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe