De danske EU-modstandere fordobler nu deres mulighed for at få valgt en repræsentant ved sommerens valg til Europaparlamentet.

JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU har således aftalt et valgforbund ved valget den 7. juni 2009. Det sker netop for at sikre, at ingen unionsmodstanderstemmer går til spilde.

»Vi er glade for at kunne styrke den danske EU-kritik gennem dette valgforbund med Folkebevægelsen mod EU«, siger Hanne Dahl, JuniBevægelsens medlem af EU-parlamentet og spidskandidat til valget.

14 procent til sammen
Ved det seneste valg til europaparlamentsvalget i 2004 fik valgforbundet mellem JuniBevægelsen og Folkebevægelsen til sammen godt 14 procent af stemmerne. Det rakte til to ud af de 14 danske mandater.

Denne gang er kampen om pladserne i Europaparlamentet dog hårdere. En valgreform betyder nemlig, at Danmark mister én af de 14 pladser.

»Med valgforbundet er det sikret, at der også er danske unionsmodstandere i det kommende EU-Parlament. Nu gælder det bare om at sikre, at vi bliver så mange som muligt«, siger Folkebevægelsens medlem af EU-Parlamentet og spidskandidat, Søren Søndergaard.

Kræver dansk folkeafstemning
Selv om modstanderbevægelserne går til valg på hver sit program, er de enige om at sige nej til Lissabontraktaten, samt hvad de ser som EU's udvikling frem mod en mere og mere udemokratisk og centralistisk union.

Både JuniBevægelsen og Folkebevægelsen kræver da også en dansk folkeafstemning om Lissabontraktaten.

Når Danmark mister én plads i EU-Parlamentet, som for øjeblikket har 785 medlemmer, skyldes det ønsket om at begrænse mandattallet til 750 efter Rumæniens og Bulgariens optagelse i EU.

Selv med den nye mandatfordeling vil små lande - som Danmark - imidlertid stadig have relativt flere parlamentarikere, målt i forhold til befolkningstal, end de store lande.