Er der styr på den sociale indsats i København, og hvem skal bestemme over 'bandekrigen'?

Det har velfærdsminister Karen Jespersen (V) og overborgmester i København Ritt Bjerregaard (S) diskuteret højlydt i de landsdækkende medier den seneste uge.

Men en væsentlig del af grunden til de tos diskussion er ikke socialpolitikken. Det handler om gammelt nag, fra da de to karrierepolitikere kæmpede om værdier og opmærksomhed, dengang de begge var i Socialdemokratiet, siger iagttagere.

»Det er både personligt nag og politik - bandekrigen optager befolkningen mere end Foghs afgang. Og så kan de jo ikke fordrage hinanden, det kan man jo se«, siger den borgerlige blogger Jarl Cordua.

Borgmesteren og ministeren er nat og dag
Politikens politiske redaktør Peter Mogensen, tidligere rådgiver for Socialdemokraterne, er enig i at der blandt andet ligger gamle gnidninger bag de tos konflikt.

Men der er også en stor politisk forskel på dem, som hører hjemme i en analyse af mundhuggeriet, siger han.

»Ingen af dem har særligt høje tanker om hinanden, og især Karen Jespersens skift til Venstre er en torn i øjet på Ritt Bjerregaard«, siger Peter Mogensen.

»Derudover er de jo nat og dag, når det kommer til udlændingespørgsmålet, for eksempel Islamkritikken, som Karen Jespersen slår til lyd for. Ritt er meget mere til integration, selv om hun også er kontant, når det kommer til dem, som laver noget forkert«, siger han.

Halalhippien og højrepopulisten
Jarl Cordua peger i en analyse på, at de borgerlige på Københavns Rådhus helt ud til Dansk Folkeparti står last og brast med Ritt Bjerregaard i bandekrigen, fordi de har haft inflydelse på kommunens socialpolitik.

»Selv Venstres leder i København Pia Allerslev vurderer, at hun ikke kan vinde på at gå op imod Ritt, fordi hun som kultur- og fritidsborgmester har personale, som er del af integrationsindsatsen, og hun kan ikke skyde skylden på alle mulige andre«, siger han.

I stedet står kampen mellem VKO på Christiansborg og den socialdemokratiske overborgmester, og måske endnu mere mellem 'islamofoben' og 'halalhippien'.

»Karen J. mener, at det er et opgør mod islamismen og utilpassede indvandrere. Hun ser Ritt B. som repræsentant for det 'bløde' halahippiesocialdemokrati, hun forlod. Ritt B. er meget mere moderat og ser Karen J. som en farlig højrepopulist«, siger han.

Kampen går tilbage til 1990'erne
En kilde, som kender til de personlige relationer i S, men som ikke vil stå frem med navn, peger også på, at en stor portion af de to toppolitikeres 'bandekrig' kan ses som et personligt opgør.

Det stammer fra Socialdemokratiet, hvor Ritt Bjerregaard sammen med nuværende udenrigsordfører Mogens Lykketoft var skeptiske over for Karen Jespersen og hendes mand Ralf Pittelkows magtposition.

Pittelkow var rådgiver for statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra 1997 indtil 2000. Karen Jespersen var socialminister fra 1993 til 2000.

»Det er klart, at de er på kollisionskurs. Den magtposition Karen og Pittelkow fik bygget op på det tidspunkt, optrappede konflikten - der var konstante angreb på hinanden i hele regeringsperioden«, siger kilden.

Gammelt nag og en løbende politisk konflikt
Det er dette gamle nag, som nu er blusset op i en situation, hvor de to toppolitikeres indflydelsesområder overlapper hen over problemerne i København.

»Ritt Bjerregaard ser sig selv som en 'ægte' politiker og opfatter Karen Jespersen som en populist. Så den giftige kombination af et politisk modsætningsforhold grænsende til et had, og samtidig de forskellige tilgange til politik, fører til den her type konflikter«, siger kilden.

Borgerlig blogger Jarl Cordua formulerer det endnu mere eksplicit.

»Ritt Bjerregaard synes, at Karen Jespersen er en rabiat overløber. Karen Jespersen ser Ritt Bjerregaard som en venstreorienteret lalleglad socialdemokrat, som sover på hænderne og er for blød over for islamisterne«, siger han.

Ritt B. og Karen J. er begge svækkede
Kilderne til denne artikel er enige om, at både Ritt Bjerregaard og Karen Jespersen paradoksalt nok vinder på deres meget offentlige opgør midt i bandekrigen.

»Man skal kigge på, hvilke politiske sammenhænge de to er i. De er begge 'svækkede'. Ritt har mistet en del af sin popularitet i forhold til for to år siden og har behov for at markere sig«, siger en kilde tæt på S.

»Det samme kan man sige om Karen Jespersen, for hun er Foghs 'mand', og et eventuelt lederskifte i Venstre kan svække hende. Hun er i forvejen svækket, for der er mange venstrefolk, som ikke er synderligt begejstrede for hende«, siger kilden.

Begge kan vinde samtidig
Den borgerlige blogger Jarl Cordua mener også, at magtpositioneringen henover den københavnske bandestridighed er gavnlig set fra både overborgmesterens og velfærdsministerens stole.

»Altså bortset fra den forestilling, hvor de sad og mundhuggedes i hver deres sofa i fjernsynet, imens deres kropssprog viste deres gensidige foragt. Den slags tv er skidt for begge. Men selve debatten kan de godt vinde på begge to«, siger Jarl Cordua.

Win-win-situationen skyldes, at de to toppolitikere har fat i forskellige vælgergrupper.

Ritt Bjerregaards vælgere i København er enige med hendes håndtering, hvorimod Karens Jespersens i Jylland tror mere på velfærdsministerens tilgang.

Gør indtryk på Lars Løkke
Jarl Cordua er enig i, at Karen Jespersens dage som minister kan være talte, hvis Lars Løkke Rasmussen (V) kommer til fadet i Statsministeriet.

Den nuværende finansminister er nemlig slet ikke med på Karen Jespersen retorik om Islam og udlændinge, ifølge Cordua.

Også Politikens Peter Mogensen mener, at Karen Jespersen sidder lidt yderligt på ministertaburetten, og at mediemundhuggeriet kan hjælpe på det.

»Det er meget bekvemt for den borgerlige regering, at Karen Jespersen er ude at sige, at Ritt B. ikke kan finde ud af noget som helst. Det bliver også noteret ovre hos Lars Løkke, at her er en som går ud og slås lidt for fællesskabet«, siger han.

Hinandens bedste fjender
Ritt Bjerregaard får dog også noget ud af det, når hun holder på, at overborgmesteren har styr på socialpolitiken i København.

»Ritt Bjerregaard vil ikke finde sig i, at Karen Jespersen spiller kong Gulerod. Hun tager det personligt. Samtidig får hun lov til at skilte med alt det, hun rent faktisk har gjort«, siger Peter Mogensen.

»Koldt analyseret vinder de altså begge på konflikten. Karen Jespersen er godt nok ude i sit sædvanlige ærinde, men hun får den sendetid, hun skal have. Ritt Bjerregaard får til gengæld mulighed for at tæske løs på Socialdemokraternes hadeobjekt nummer et, Karen Jespersen«, siger han.