Annonce
Annonce
Politik 20. mar. 2009 KL. 03.00

Lokale politikere kræver lønnen banket i vejret

Selv om kommunernes opgaver er vokset, er lønnen til de lokalvalgte ikke. Christiansborg-flertal er parat til at hæve vederlaget.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Større kommuner, flere sager, mere ansvar – men samme løn.

Det er virkeligheden for cirka 2.500 folkevalgte i de 98 kommuner, og derfor kræver de kommunale topfolk nu et markant lønhop for byrødderne.

»Nu har man rørt ved alt andet i kommunerne end vederlaget for de mennesker, der sidder og udfører arbejdet«, siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL) Erik Fabrin (V) – selv borgmester i Rudersdal, der voksede fra 32.000 til 54.000 indbyggere, da Søllerød og Birkerød blev lagt sammen.

Formand er overrasket
»Det har måske været den største enkeltoverraskelse for mig i forbindelse med kommunalreformen – hvor meget mere ansvar og tungt stof der er fulgt med de større kommuner«, siger han.

Vil et krav om højere løn ikke kunne vække forargelse, når der stadig er velfærdsopgaver, som kommunerne ikke har styr på?

»Det vil det sikkert, men det ændrer ikke ved, at opgaven er anderledes nu. Det er vigtigt, at vi er i stand til at rekruttere kvalificerede folk. Og kritikere må spørge sig selv, om det ikke netop er nødvendigt for at løse opgaverne bedre«, siger Fabrin.

Odense-rådmand Anker Boye (S) står også bag kravet om højere løn:

»De samlede vilkår for lokalpolitikere er dårlige, og vi kan se, at partierne har problemer med at rekruttere kandidater. Derfor skal vi have fundet et passende niveau«.

Karen Jespersen afventer
KL-toppen har ikke lagt sig fast på, hvad det passende niveau er. I forbindelse med den seneste økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne blev det aftalt at nedsætte et udvalg, der bl.a. skal kigge på løn til byrådsmedlemmer.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) vil ikke forholde sig til lønkravet, mens udvalget arbejder.

Kravet om et lønhop møder opbakning fra mange menige byrådsmedlemmer.

»Det vil være et vigtigt signal til både yngre kandidater og kvinder – og der er mangel på begge dele«, siger Anders Kronborg, en 27-årig skolelærer, der siden 2005 har siddet i byrådet i Esbjerg for S.

»Jeg modtager cirka 100.000 kroner om året, og det er altså ikke nok til, at jeg kan gå ned i tid for at sætte mig bedre ind i sagerne«, siger Anders Kronborg.

Der er dog også byrådsmedlemmer, der advarer mod flere penge. Brigitte Volsted Rick sidder i byrådet i Gentofte for SF ved siden af sit job som fuldmægtig i et jobcenter. Hun argumenterer:

»Vi risikerer at tiltrække en bestemt type mennesker – især offentligt ansatte. Dem, der kører karriere, kan jo alligevel ikke tillade sig at købe sig fri fra jobbet«.

På Christiansborg er kommunalordførerne fra Venstre, de konservative og Socialdemokraterne alle parate til at give byrådsmedlemmerne en større løncheck.

»Det er virkelig hårdt arbejde, og vi skal tiltrække nogle, der har evnerne. Det skal ikke være ekstravagant, men det kan sagtens få en tak opad«, siger politisk ordfører Henriette Kjær (K).

DF er imod
Dansk Folkeparti er derimod lodret imod. Finansordfører Kristian Thulesen Dahl – selv byrådsmedlem i Vejle – siger:

»Jeg synes, vi skal fastholde det som et fritidsarbejde. Ellers er der risiko for, at man stiller op igen for at fastholde et leveniveau – ikke for at kæmpe for sine idéer«.

1. sektion side 6 fakta løn i byrådet Et byrådsmedlem modtager 63.000 kroner om året, dog 76.000, hvis kommunen har over 80.000 indbyggere. For hvert udvalg , en byrod er medlem af, udbetales typisk cirka 20.000 kroner årligt.

Formanden for et udvalg modtager typisk en del mere. Borgmestre aflønnes som tjenestemænd, og i en typisk kommune med 40.000 indbyggere udgør lønnen cirka 700.000 kroner om året.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Det arabiske oprør
11. feb. KL. 13.43 opdateret KL. 14.16

Syrisk general skudt ned foran sit hjem

En højtstående syrisk officer, der også er læge, er blevet dræbt under oprøret i Syrien.

Internationalt
11. feb. KL. 12.53
Taget. Otte personer med forbindelse til den britiske efterforskning af mediefolks bestikkelser af politiansatte er blevet anholdt til morgen. - Foto: ADAM BUTLER/AP

Fem ansatte på Murdoch-avis er anholdt

Ansatte på den britiske tabloidavis The Sun er blevet anholdt.

Bagside-tv
11. feb. KL. 14.18

San Franciscos lufthavns-yogarum har stor succes

Et yoga-rum i lufthavnen i San Francisco er et kæmpe hit blandt passagerne.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Idyl. Det kan nemt koste 700 kroner at få en let frokost på Glyptoteket, men til gengæld er det en af de mest stemningsfulde cafeer i byen. - Foto: Martin Bubandt
11. feb. KL. 09.00

Smagfuld museumscafé serverer dyr idyl

ibyen anbefaler

restaurant & cafe