Annonce
Annonce
Politik 2. apr. 2009 KL. 11.18

Ministre: Vi vidste intet om økonomikaos i politiet

Justitsminister Brian Mikkelsen og hans forgænger Lene Espersen afviser, at de har tiet om økonomisk rod i politiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Både den nuværende og den tidligere justitsminister afviser, at de allerede for mange måneder siden vidste, at der herskede et kaos i Rigspolitiets økonomi.

Et kaos, der for halvanden måned siden blev opgjort til et underskud på 340 millioner kroner.

Det fremgår af en redegørelse fra Rigspolitichefen, at det allerede sidste sommer stod klart, at Rigspolitiet ikke havde overblik over sin økonomi, og at det ikke inden for en kortere tid ville blive muligt at fastlægge de økonomiske konsekvenser.

I efteråret indgik regeringen og Folketingets partier en aftale om at bevilge 850 millioner kroner til en styrkelse af politiet. Socialdemokratiet og SF kritiserer den tidligere og nuværende justitsminister for ikke at have informeret om det økonomiske rod, før de 850 millioner kroner blev bevilget.

Men både forhenværende justitsminister Lene Espersen (K) og den nuværende Justitsminister Brian Mikkelsen (K) afviser, at det kendte til det store hul i Rigspolitiets pengeklasse.

Lene Espersen: Politisk hetz
Lene Espersen betegner det som »en politisk hetz«.

»Jeg har aldrig vidst noget om det rod, der har været i Rigspolitiet«, siger Lene Espersen, der i efteråret skiftede til Erhvervsministeriet.

»Derfor er det at drive politik på billigste niveau at gå ud og angribe mig som tidligere justitsminister og også den nuværende justitsminister for, at vi skulle have vidst noget om sagen. Det gjorde vi ikke«.

Hvornår fik du kendskab til det?

»Jeg fik kendskab til det gennem medierne«.

Efter at du havde forladt Justitsministeriet?

»Lang tid efter. Og Rigspolitichefen har også været ude og sige, at der var ingen i Justitsministeriet, der kendte noget til den her sag. Derfor er det under lavmålet, at de fremturer med, at vi skulle have vidst noget. Jeg har intet kendt til det«.

Brian Mikkelsen: Der bliver ikke ansat færre betjente
Også justitsminister Brian Mikkelsen afviser, at han kendte til det økonomiske kaos i Rigspolitiet på et tidligere tidspunkt. Og han tilføjer, at underskuddet på de 340 millioner kroner ikke vil få betydning for den styrkelse af politiet, som regeringen og Folketinget har besluttet med bevillingen på 850 millioner kroner.

»Der vil blive ansat det antal betjente, som der er aftalt«, siger han.

Rigspolitiet har i en redegørelse om sagen skrevet, at »det hen over sommeren« 2008 stod klart, at der ikke var overblik over økonomien. Samtidig fremgår det af statens instruks, at Rigspolitiet hver måned skal afrapportere til ministeriet om udviklingen i politiets økonomi.

S-ordfører tror ikke på forklaringen

Socialdemokraternes retsordfører Morten Bødskov mener, at ministrene løber fra deres ansvar.

»Det virker for mig helt surrealistisk, at de ikke har vidst noget, ikke mindst fordi politireformen på det tidspunkt var i alvorlige vanskeligheder, og jeg kan ikke forestille mig, at Lene Espersen ikke har bedt om at få en redegørelse om de økonomiske forhold fra Rigspolitiet«, siger Morten Bødskov.

»Men hvis ministrene ikke har vidst noget, er det mindst lige så alvorligt, som at de har vidst noget. Det er justitsministeren, der er øverste ansvarlige for politiet«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
12. feb. KL. 21.41
Ballade. 6.000 betjente er udkommanderet for at sikre ro i gaderne i Athen. Indtil videre er det ikke lykkedes helt. - Foto: THANASSIS STAVRAKIS/AP

100.000 grækere er gået på gaden i protest

Mange betjente og demonstranter såret i gadekampe i Athen.

Internationalt
12. feb. KL. 21.15

Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt

Betalingsringen rider regeringen som en mare. Se analysen fra den politiske redaktør.

Det arabiske oprør
12. feb. KL. 19.38
Foto: NASSER NASSER/AP

Arabere vil lave fredsstyrke sammen med FN

Arabisk liga vil forsøge at presse FN til at skabe fælles fredsbevarende styrke.

Annoncer
Annoncer

Meningsmåleren

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe